Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Forsvarets Dronecenter

Forsvaret



Hver dag offentliggør internationale virksomheder, myndigheder og organisationer store mængder information i form af rapporter, pressemeddelelser, tekniske beskrivelser og produktnyheder.

Vi søger derfor to studerende, som har lyst til at være med til at udvikle næste generation af digitale analyse- og beslutningsstøtteværktøjer.

Du bliver en del af Digital Innovation Team – et lille udviklingsteam, hvor softwareudvikling, AI og datavisualisering går hånd i hånd, og hvor dine idéer hurtigt kan blive til løsninger, der anvendes i praksis.

Om os
Forsvarets Dronecenter er en værnsfælles enhed under Specialoperationskommandoen. Dronecenteret har blandt andet til formål at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse og herved bringe droneteknologien ind i alle domæner af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere.

Om stillingen
Som en del af Digital Innovation Team kommer du til at udvikle software, der hjælper brugerne med at omsætte store informationsmængder til brugbar viden.

Du bliver blandt andet en del af udviklingen af løsninger, der kan:

  • overvåge hjemmesider, API'er og andre datakilder automatisk
  • indsamle og strukturere information fra mange forskellige kilder
  • anvende AI til at omsætte lange rapporter og nyheder til korte, handlingsorienterede beslutningsoplæg
  • udvikle dashboards, interaktive kort og visualiseringer, der giver brugerne et hurtigt overblik
  • automatisere analyse- og rapporteringsopgaver
  • udvikle og teste nye digitale prototyper, der automatisk indsamler, analysere og visualisere information, i tæt samarbejde med brugerne

Vi søger ikke to ens profiler. Dine opgaver tilpasses dine kompetencer og interesser, og vi forventer, at I som team supplerer hinanden. Måske interesserer du dig mest for softwareudvikling, datavisualisering eller AI – det vigtigste er, at du har lyst til at bygge løsninger, der bliver brugt.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • studerer på enten bachelor eller kandidatniveau
  • læser eksempelvis Artificial Intelligence, Software Teknologi, Software Engineering, Computer Science, Data Science, spiludvikling og læringsteknologi eller en anden relevant uddannelse
  • kan programmere og har lyst til at udvikle dine kompetencer
  • er nysgerrig, tager initiativ og motiveres af at løse komplekse problemer
  • trives med samarbejde og har lyst til at omsætte idéer til konkrete løsninger

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være med til at udvikle digitale produkter, der skaber værdi.

Som en del af rekrutteringsprocessen vil udvalgte kandidater blive inviteret til at løse en mindre praksisnær case. Her får du mulighed for at vise, hvordan du omsætter en problemstilling til en digital løsning – eksempelvis gennem dataindsamling, AI, visualisering eller et simpelt dashboard.

Vi tilbyder
Hos Forsvarets Dronecenter bliver du en del af et udviklingsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med moderne softwareudvikling, AI og datavisualisering i praksis.

Vi tilbyder blandt andet:

  • stor frihed og ansvar fra første dag
  • mulighed for at udvikle produkter med reel anvendelse
  • sparring med specialister inden for softwareudvikling, AI, dataanalyse og droneteknologi
  • fleksible arbejdstider på ca. 10 timer om ugen
  • mulighed for at kombinere arbejde ved Forsvarets Dronecenter med hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
  • et stærkt fagligt miljø, hvor idéer hurtigt kan omsættes til prototyper og færdige løsninger

Du får praktisk erfaring med udvikling af digitale analyseværktøjer, dashboards, automatisering og AI-understøttede løsninger – erfaring, som giver dig et stærkt afsæt for en fremtidig karriere i både Forsvaret og den civile tech-branche.

Ansættelsesvilkår
Som bachelorstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-overenskomsten).

Din ansættelse som studentermedhjælper på HK-overenskomsten er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution. Ansættelsen er tidsbegrænset til og med endt bacheloruddannelse på HK-overenskomsten.

Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Ansættelsen er tidsbegrænset.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Odense.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Petersen [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober. Samtaler forventes afholdt løbende. Den endelige ansættelsesdato er efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarets Dronecenter har tæt samarbejde med Odense Kommune vedrørende tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v., såfremt du vælger at flytte til Odense.

Om SOKOM
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset, Forsvarets Dronecenter og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.

Ansøgningsfrist: d. 28. oktober 2026

Afdeling: Forskerparken 10 (Bygning D - 1. etage) 5230 Odense

Lokation: Fyn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3140304//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT