Studentermedhjælper til PR og kommunikation på Elgigantens hovedkontor
Elgiganten A/S
Har du interesse for PR og kommunikation, og vil du være med til at formidle historier, der fanger og engagerer? Så har vi en spændende mulighed for dig.
Elgiganten søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med både presse, intern kommunikation og produktion af indhold til blandt andet LinkedIn. Du får mulighed for at omsætte gode historier til relevant kommunikation og opbygge værdifuld erfaring inden for PR og kommunikation.
Vi søger en studentermedhjælper, der kan arbejde cirka 15 timer om ugen fordelt på to hverdage.
Om jobbet
Som en del af vores team bliver du en vigtig del af arbejdet med at fortælle Elgigantens historier, både til medierne og internt i organisationen. Du vil arbejde tæt sammen med vores Communication Manager og få praktisk erfaring med en bred vifte af kommunikationsopgaver.
En stor del af rollen handler om at identificere relevante historier og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen om at indsamle input til pressemeddelelser, artikler og andet kommunikationsindhold.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- Udarbejde pressemeddelelser, artikler og andet kommunikationsindhold
- Hjælpe med intern kommunikation og koordinering af kommunikationsaktiviteter
- Indsamle input og research til kommunikationsprojekter
- Udarbejde indhold til LinkedIn og andre af Elgigantens egne kanaler
- Udvikle indhold om karriere, ESG og Elgiganten Fonden
- Understøtte teamets øvrige PR- og kommunikationsopgaver
Om dig
Vi søger dig, som er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik eller et lignende felt.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har gode skriftlige færdigheder og kan formulere dig klart og præcist på dansk
- Har interesse for PR, kommunikation og storytelling
- Er nysgerrig og god til at opsøge information på tværs af organisationen
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Har lyst til at lære og udvikle dig inden for kommunikation og pressearbejde
Velkommen til Elgigantens hovedkontor
Du bliver en del af marketingafdelingen på Elgigantens hovedkontor i Ørestaden, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.
Vi sidder i lyse og åbne omgivelser med fokus på samarbejde, læring og sparring. Som studentermedhjælper bliver du en del af et team, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde tæt sammen med erfarne kolleger inden for PR, kommunikation og marketing.
Vi har en uformel omgangstone og værdsætter både fagligt samarbejde og det sociale fællesskab i hverdagen. Det gælder også omkring frokostbordet, hvor vores dygtige kokke hver dag tilbereder en varieret og velsmagende frokost til alle medarbejdere.
Vil du være en del af teamet?
For at søge stillingen skal du sende os dit CV og en motiveret ansøgning via ansøg-knappen. I Elgiganten har vi plads til alle, og vi opfordrer dig derfor til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet og baggrund. Vi ønsker at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, derfor opfordrer vi dig til at undlade oplysninger som alder og billede i dit CV og evt. ansøgning.
Du skal være opmærksom på, at du kan modtage en mail med ønsket om, at du gennemfører tests for at komme videre i rekrutteringsforløbet.
Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Communication Manager Nanna Valentiner på 27614016.
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks ledende varehuskæde inden for mærkevareprodukter i forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, og vi står bag en af de mest populære internetbutikker. Elgiganten åbnede det første danske varehus i 1996, og har siden ekspanderet til 49 varehuse fordelt over hele landet.
Elgiganten indgår i Elkjøp-koncernen, som er Nordens største handelsvirksomhed inden for forbrugerelektronik og elektroniske husholdningsapparater. Koncernen består af 13.000 ansatte, hvoraf ca. 2.400 er ansat i Elgiganten Danmark. I Norden har vi 425 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island samt på Færøerne. Alle nordiske varehuse forsynes fra vores egen distributionsvirksomhed – det knap 200.000 kvm store centrallager i Jönköping i Sverige. Elkjøp er ejet af den engelske elektronikgigant Currys.
Vores vision og værdier
Vores fælles mål er altid at sikre vores kunder den gode kundeoplevelse, og vores værdier WIN, PLAY, GROW og DIFFERENT vejleder os i alt, hvad vi gør.
Kontaktperson
Nanna Valentiner
Communication Manager
27614016
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

