FH søger universitetspraktikanter
FTF
Er du klar til at prøve kræfter med politisk interessevaretagelse, kommunikation, projektarbejde og organisering helt tæt på, hvor det sker? I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) søger vi universitetspraktikanter til forårssemestret 2027 – inden for forskellige fagområder.
Vi tilbyder praktikforløb, hvor du får indsigt i, hvordan vi arbejder med at skabe bedre vilkår for lønmodtagere i Danmark – uanset om du interesserer dig mest for uddannelse og arbejdsmarked eller organisering og udvikling.
Det er en forudsætning, at du er indskrevet på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor en praktikperiode indgår som en del af dit studieforløb.
Som praktikant bliver du en del af hverdagen hos os og får mulighed for at arbejde med aktuelle politiske og samfundsrelevante emner, samtidig med at du får afprøvet og omsat teori og metode fra studiet i praksis.
Du vil blive inddraget i en bred vifte af opgaver, som giver dig både faglig udvikling og indsigt i, hvordan vi arbejder med at skabe bedre vilkår for lønmodtagere og samfundet som helhed.
Nedenfor kan du læse videre og blive klogere på hver enkel praktikantstilling.
Praktik i Uddannelse og Arbejdsmarked
Kan boligpolitikken være med til at mindske ulighed og styrke sammenhængskraften i Danmark? Som praktikant i Uddannelse og Arbejdsmarked får du mulighed for at arbejde med løsninger, der skaber et mere balanceret boligmarked og flere betalbare boliger. Og i øvrigt bidrage til et stærkt arbejdsarbejdsmarked og tryghed for lønmodtagerne.
Dine opgaver
Du vil bl.a. komme til at:
- bidrage til analyser og research om boligpolitik og beskæftigelse.
- understøtte og betjene FH-arbejdsgrupper.
- arbejde med interessevaretagelse og politisk kommunikation, fx notater, høringssvar og debatindlæg.
- forberede og deltage i møder med politikere og samarbejdspartnere.
- drive egne mini-projekter fra idé til levering – med sparring fra teamet.
Du får
Du får et forløb med tæt samarbejde i dit kommende team, hvor du får indsigt i fagbevægelsens politiske interessevaretagelse i praksis og erfaring med at omsætte analyser til konkret politik.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte arbejdsmarkedspolitisk konsulent Andreas Gilbert Kynde på e-mail [email protected] eller tlf. nr. 2679 0383.
Praktik i Organisering og Udvikling
Som praktikant i team Organisering og Udvikling vil du komme til at arbejde med, hvordan vi får flere lønmodtagere til at organisere sig i overenskomstbærende fagforeninger. Din praktikperiode vil have FH’s folkemødedeltagelse og FH’s ungeindsats som omdrejningspunkt.
Dine opgaver
Du bliver en integreret del af team Organisering og Udvikling og skal bl.a.:
- tage del i planlægningen af FH’s folkemødeltaqelse fra formål til eksekvering herunder vinkling af budskaber, idéer til arrangementer og aktiviteter til selve den praktiske planlægning og udførelsen af FH’s folkemødedeltagelse.
- bidrage til arbejdet i FH’s ungeindsats med at øge unges viden og engagement om fritidsjob, rettigheder og fagbevægelsen generelt fx gennem arbejdspladsbesøg, skolebesøg og kommunikation og kampagner.
- tage del i teamets øvrige projekter omkring organisering.
Du får
Et forløb med høj grad af faglighed og samarbejde, hvor du får ansvar for konkrete opgaver, bliver udfordret på både projektledelse og kommunikation – og lærer, hvordan organiseringsarbejdet foregår i praksis.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte konsulent Mikkel Mørch på e-mail [email protected] eller tlf. nr. 2618 4641.
Praktikperiode og vilkår
Praktikforløbene løber i foråret 2027. Den specifikke periode tilpasser vi naturligvis efter dit studieforløb.
Som praktikant modtager du en mindre erkendtlighed i praktikperioden.
Ansøgning
Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil være en del af vores arbejdsplads. Skriv tydeligt i ansøgningen, hvilken praktikplads du søger – og send den senest den 8. november 2026 via siden her.
Har du interesse for andre af FH’s arbejdsområder, er du også velkommen til at sende en uopfordret ansøgning om praktik. Vi vil herefter vurdere, om vi har mulighed for at tilbyde et praktikforløb inden for dit interesseområde.
Der vil løbende blive afholdt samtaler til praktikantstillinger.
Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet.
Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 61 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.
På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.
Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

