Weekendvagt hver 6 uge - Urinvejskirurgisk sengeafdeling
Region Sjælland
Er du sygeplejerske og drømmer om et job, hvor faglighed, fællesskab og balance i hverdagen går op i en højere enhed?
Hos os får du kun weekendvagt hver 6. uge – og et afsnit fyldt med engagerede kolleger, høj specialisering og masser af muligheder for at udvikle dig.
Kort sagt:
- Weekend kun hver 6. uge
- Onboarding med 8 ugers introduktion for nyuddannet og 6 uger for erfarne sygeplejersker.
- Tæt følgeskab af erfarne kollegaer
- Højt specilisering og godt læringsmiljø
- Stor variation i opgaverne - både akutte- og elektive forløb
- Et stærkt og varmt fællesskab med tværfagligt samarbejde
- Indflydelse på arbejdstid med dialogvagtplan
Urologisk sengeafdeling på Roskilde Sygehus behandler voksne patienter med sygdomme i blære, nyrer, prostata og urinveje. Vi har akutfunktion for hele Region Sjælland og modtager også mange planlagte operationspatienter. Indlæggelserne er korte – typisk 1-2 døgn – hvilket giver et spændende flow og stor variation i opgaverne.
Afdelingen flytter til det nye hospital i Køge i Januar 2028, og du bliver derfor en del af en spændende overgang til moderne og topfunktionelle faciliteter.
Vi råder over to sengeafsnit, urinvejskirurgisk sengeasnit 1 hvor patienterne fortrinsvis er elektive og urinvejskirurgisk sengeafsnit 2 med akut indlagte patienter. Vi råder dermed over i alt 32 sengepladser. Man bliver ansat til begge afsnit, du får derfor et bredt speciale med masser af udviklingsmuligheder og et tæt samarbejde på tværs.
Et team, du har lyst til at gå på arbejde med!
Hos os møder du kolleger i alle aldre og med forskellige baggrunde – og et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og sekretærer. Vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og giver plads til både spørgsmål og refleksioner.
Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved:
- Et trygt læringsrum – også for nyuddannede
- Fokus på kvalitet og faglig udvikling
- Humor, varme og et socialt fællesskab (både på og udenfor arbejde, hvis man har lyst)
Hvad siger vores kolleger?
Sygeplejerske, ansat siden 2014:
- ”Diversitet! Ikke to dage er ens – og det er aldrig kedeligt. Jeg lærer noget nyt hver eneste dag, og jeg er faktisk ret vild med mit arbejde.”
Nyansat sygeplejerske:
- ”Jeg kom fra en afdeling med vagt hver 2. weekend. Med to små børn var det svært. Da jeg så opslaget om weekendvagt hver 6. uge, var jeg solgt. Det er ren luksus.”
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation – nyuddannet eller erfaren.
Vi leder efter dig, der:
- Tager ansvar for kvalitet og omsorg
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Deler viden og lytter til dine kolleger
- Trives med indflydelse og variation i arbejdsopgaverne
Hvad tilbyder vi dig?
- Start 1/1 2027 eller efter aftale
- Timetal efter ønske – gerne min. 32 timer
- Vagtlag: dag/aften- eller dag/nat-arbejde (vi er åbne for andre muligheder)
- Weekendvagt kun hver 6. uge
- Tæt følgeskab af erfarne kolleger, indtil du føler dig helt klar
- En ledelse som er der og er tæt på driften.
Ansøgning
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgningsfrist: 23/11 2026.
Har du lyst til at høre mere – eller kigge forbi og se afdelingen – så kontakt gerne:
Oversygeplejerske Isabella Moen Simonsen, 24223234 , mail: [email protected]
Souschef Nete Brik Rosenkvist [email protected]
Vi glæder os til at møde dig!
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Isabella Moen Simonsen
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
056166
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
19. oktober 2026
ANSØGNINGSFRIST
19. november 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

