Er du nysgerrig på politik, samfund og analyse – og vil du være med til at sætte mænds sundhed på dagsordenen?
Region Hovedstaden
Forum for Mænds Sundhed søger en politik- og analysepraktikant
Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem viden, politik og praksis? Forum for Mænds Sundhed søger en praktikant, der vil være med til at undersøge, hvordan vi kan skabe bedre sundhed og trivsel for mænd – og hvordan viden kan omsættes til politiske dagsordener og konkrete anbefalinger.
Som praktikant bliver du en del af vores arbejde med politisk interessevaretagelse, analyse og vidensudvikling. Du får mulighed for selv at bidrage med research, analyser og skriftlige produkter.
Opgaverne tilpasses din faglige profil, og du vil have selvstændige opgaver med mulighed for sparring undervejs.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Følge den politiske dagsorden og identificere relevante initiativer vdr. mænds sundhed og ligestilling
- Bidrage til udviklingen af politiske anbefalinger og forslag til konkrete indsatser
- Kortlægge relevante interessenter samt researche på mulige samarbejder
- Understøtte dialog samt forberede møder med politikere (kommunalt, regionalt og nationalt)
- Indsamle og bearbejde viden, herunder undersøgelser og statistik om mænds sundhed og trivsel
- Udarbejde notater, analyser el.lign., der skaber overblik over komplekse problemstillinger
- Praktiske opgaver i hverdagen
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx statskundskab, sociologi eller folkesundhedsvidenskab
- Interesserer dig for sundhed, ligestilling og ulighed – og har en grundlæggende viden om politik og lovgivning
- Er god til at researche, skabe overblik og omsætte information til klare pointer
- Kan lide at skrive og formidle fagligt stof på en præcis og forståelig måde
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med statistik/kvantitativ analyse
Men mest af alt søger vi dig, der er nysgerrig og har lyst til at være en del af et hyggeligt kollegafællesskab, hvor der både er plads til faglig fordybelse og snakke på kontoret.
Om os
Forum for Mænds Sundhed arbejder på at sikre bedre sundhed og trivsel for mænd i alle aldre. Vi har eksisteret i mere end 20 år og arbejder gennem helhedsorienterede og praksisnære indsatser for at reducere kønnet ulighed. Se mere på www.sundmand.dk
Praktisk
- Praktikperioden er ulønnet og strækker sig fra 1. februar til 1. juli. Du skal kunne få merit fra din uddannelse for praktikforløbet.
- Vi forventer at du kan lægge mindst 30 timer om ugen i praktikperioden, men vi er selvfølgelig fleksible mht. opgaver og eksamen undervejs.
- Vi har kontor på Willemoesgade 80, 2100 København Ø
- Send din ansøgning senest 30. oktober 2026 via linket på siden.
- Samtaler afholdes i uge 45.
Kontaktperson
Katrine Blom, politisk ansvarlig og programleder
Send gerne spørgsmål på [email protected] eller ring på tlf. 21346524 (mellem kl. 10-12).
Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026
Lokation: Rigshospitalet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

