Ulønnet praktikant til AI- og digitaliseringsprojekt i Røde Kors asylafdeling
Røde Kors
Vil du være med til at undersøge, hvordan AI kan bruges ansvarligt og værdiskabende i en humanitær organisation?
I asylafdelingen ønsker vi at blive klogere på, hvordan AI kan understøtte vores opgaveløsning og gøre arbejdsgange enklere, samtidig med at teknologien anvendes ansvarligt og med blik for datasikkerhed, faglig dømmekraft, klima og den menneskelige relation.
Til det søger vi en praktikant, der i en periode på to måneder, ca. 20-30 timer om ugen, skal være med til at gennemføre et projekt om anvendelsen af AI og Microsoft Copilot i Røde Kors asylafdeling. Er du studerende, vil der blive taget højde for undervisning og evt. eksamener i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.
Praktikforløbet giver dig mulighed for at arbejde helt konkret med AI og digitalisering i en organisation, hvor teknologien skal fungere inden for en humanitær kontekst og benyttes af mange forskellige medarbejdergrupper.
Om projektet
Projektet skal undersøge, hvordan AI og Microsoft Copilot kan skabe værdi i asylafdelingens arbejde. Vi vil kortlægge den nuværende brug, identificere relevante anvendelsesmuligheder og understøtte en ansvarlig anvendelse. Målet er ikke alene at effektivisere, men også at bruge AI dér, hvor teknologien kan understøtte Røde Kors’ humanitære formål, med omtanke for blandt andet klimaaftrykket.
Dine opgaver
Du kommer til at arbejde tæt sammen med medarbejdere i asylafdelingen og bidrage til flere dele af projektet. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- kortlægge medarbejdernes nuværende brug af AI og Copilot
• indsamle erfaringer og behov gennem fx spørgeskemaer og interviews
• identificere og afprøve konkrete anvendelsesmuligheder
• omsætte erfaringer til konkrete anbefalinger, vejledninger og inspiration
• bidrage til workshops og andre aktiviteter om brugen af Copilot
• samle projektets erfaringer og anbefalinger.
Send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os rigtig meget til at læse den.
Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Arbejdstid: 20-30 timer ugentligt timer ugentligt
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Attester: Vi indhenter børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Ansøgningsfrist: Send din praktikansøgning snarest muligt og senest 15. november 2026
Praktikstart: Snarest muligt
Praktikkens varighed: 2 måneder
Spørgsmål til praktikforløbet: Rettes til Specialkonsulent Frida Gregersen på mail [email protected] eller telefon 2522 1091.
Samtaler: Afholdes løbende
Vil du læse mere om asyalfdelingens arbejde, så besøg vores side her.
Det får du hos os
Et praksisnært projekt, hvor du får mulighed for at arbejde med AI, digitalisering og organisatorisk udvikling i en humanitær kontekst og hvor du vil være med til at omsætte nye teknologiske muligheder til konkrete løsninger.
Erfaring med Microsoft Copilot, generativ AI, kvalitative metoder, spørgeskemaundersøgelser eller facilitering er en fordel, men ikke et krav.
Du behøver ikke være AI-ekspert. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, analytisk og struktureret, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at undersøge, hvordan teknologi kan skabe værdi i praksis.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er studerende på en relevant videregående uddannelse og interesserer dig for AI, digitalisering og organisatorisk udvikling.
Lokation: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

