Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med stærke Excel-kompetencer og sans for detaljer til Rigspolitiet

Rigspolitiet



Har du styr på Excel, blik for detaljerne og lyst til at arbejde med HR-data? Trives du med at skabe struktur, finde sammenhænge og sikre, at tallene stemmer?

Så er du måske vores nye studentermedhjælper i HR Data og International Tjeneste.

Om os
HR Data og International Tjeneste er en del af Koncern HR i Rigspolitiet. Vi har ansvaret for den nationale HR-ledelsesinformation og bidrager til at besvare aktindsigter og folketingsspørgsmål, hvor HR-data indgår. Sektionen består af 20 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde og opgaver inden for HR-området.

Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har plads til humor i hverdagen.

Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper med stærke Excel-kompetencer og en struktureret tilgang til data. Du skal primært trække, bearbejde og kvalitetssikre HR-data. Opgaverne kræver, at du arbejder systematisk, har øje for detaljerne og sikrer høj kvalitet i dine leverancer. Du får også mulighed for at bidrage til større analyser og reguleringsopgaver. Har du erfaring med VBA, er det en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver vil primært være:
• Udtræk, bearbejdning og kvalitetssikring af HR-data til vores faste leverancer.
• Udarbejdelse af datagrundlag og udkast til besvarelse af aktindsigter og folketingsspørgsmål.
• Bearbejdning og analyse af HR-data til projekter, reguleringsopgaver og beslutningsoplæg.

Om dig
Du trives med opgaver, der kræver koncentration, grundighed og sans for detaljer. Du arbejder systematisk, skaber overblik og følger dine opgaver til dørs.

Vi forventer, at du:
• Har stærke Excel-kompetencer og interesse for databehandling.
• Arbejder struktureret og metodisk.
• Har øje for detaljer og sikrer kvalitet i dit arbejde.
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
• Bevarer overblikket og prioriterer dine opgaver, også når deadlines er korte.
• Er nysgerrig på, hvordan vi kan optimere vores arbejdsgange.

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, eksempelvis inden for økonomi, HR eller et andet analytisk fagområde.

Du samarbejder godt med andre, er serviceminded og trives i en stor organisation. Vi lægger især vægt på, at du arbejder grundigt og motiveres af at skabe struktur og kvalitet i data.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer, der som udgangspunkt fordeles på to hele arbejdsdage. Tilrettelæggelse af arbejdstiden aftaler vi sammen, og der vil være mulighed for fleksibilitet med eksempelvis færre/flere timer i forbindelse med eksamens- og ferieperioder.

Du ansættes som timelønnet studerende i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14 i København.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Majbrit Christoffersen på telefon 24264814.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist den 12. november 2026.

Der afholdes samtaler den 19. november 2026.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
12.11.2026

Ansøgningsfrist:
12.11.2026

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Deltid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Hovedkontor: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3144598//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT