Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til fundraising og projektudvikling hos TUBA – foråret 2027

Blå Kors Danmark



Har du lyst til at arbejde med fundraising og gøre en forskel for børn og unge der er opvokset i familier præget af misbrug?
Vi søger en engageret praktikant til foråret 2027, der har lyst til at arbejde med fundraising, fondsansøgninger og projektudvikling.

I TUBA tilbyder vi gratis terapi og rådgivning til børn og unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Vi arbejder samtidig på at udvikle nye tilbud, fællesskaber og indsatser, der kan gøre en forskel for endnu flere børn og unge.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Hos os får du mulighed for at være med til at udvikle vores arbejde med fundraising og sætte dit præg på, hvordan vi fremover arbejder med fonde og legater.

Du bliver en del af hele processen: fra at finde spændende fondsmuligheder og udvikle gode idéer til at skrive ansøgninger, der kan være med til at gøre en forskel for TUBA og målgruppen.

Du kommer blandt andet til at:

  • Være med til at udvikle en mere systematisk tilgang til fundraising med særligt fokus på mindre fonde og legater.
  • Researche og finde relevante fonde, puljer og legater, der kan støtte TUBAs arbejde.
  • Udvikle og skrive fondsansøgninger – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger.
  • Bidrage til større fondsansøgninger, projektbeskrivelser og budgetter.
  • Få indblik i TUBAs øvrige udviklingsprojekter og mulighed for at bidrage med dine egne idéer.

Du får mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver, prøve dine idéer af og sparre med kolleger på tværs af organisationen. Vi er nysgerrige på dine perspektiver og håber, at du har lyst til at være med til at udvikle vores arbejde.

Lidt om dig
Måske læser du kommunikation, sociologi, statskundskab, erhvervsøkonomi, socialvidenskab, projektledelse eller noget helt andet.

Din uddannelsesretning er ikke det vigtigste. Vi er mere optagede af, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og synes, det er spændende at omsætte gode idéer til konkrete projekter.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan lide at skrive og formidle idéer på en klar og engagerende måde.
  • Har lyst til at arbejde både analytisk, kreativt og struktureret.
  • Er nysgerrig på fundraising og på, hvordan man skaber udvikling i en organisation.
  • Har lyst til at tage ansvar og bidrage med dine egne perspektiver og idéer.
  • Kan skrive flydende dansk og strukturere tekst.

Du behøver ikke have erfaring med fondsansøgninger. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære.

Hvad kan du forvente af os?
Hos TUBA bliver du en del af et sekretariat med stort engagement, høje ambitioner og et stærkt ønske om at skabe positive forandringer for målgruppen.

Vi lægger vægt på, at du som praktikant ikke bare skal løse opgaver, men også have mulighed for at lære, udvikle dig og sætte dit eget præg på dine opgaver.

Du får indblik i, hvordan fundraising og projektudvikling fungerer i praksis i en nonprofitorganisation, og du får løbende sparring og mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver.

Vi håber også, at du vil udfordre os med nye perspektiver og idéer!

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber fra januar/februar 2027 til juni 2027 (eller efter aftale). Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses studie og arbejde.

Stillingen er ulønnet.

Arbejdssted
TUBA, Vesterbrogade 69 3.th., 1620 København V

Sådan søger du
Har du spørgsmål, kan du sende dem til Lene Hyberts Berthelsen på [email protected]

Du kan søge ved at sende CV og en motiveret ansøgning (max én A4-side).

Deadline for ansøgning er 20. november. Der afholdes samtaler i uge 48.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: TUBA Danmark

Ansøgningsfrist: 20 November 2026

Placering: Vesterbrogade 69, 1. tv., 1620, København V, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Blå Kors Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Blå Kors Danmark

Hovedkontor: Snaremosevej 23F, 7000 Fredericia

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3144711//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT