Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv pædagog på Løvdal, hvor hver dag gør en forskel

Aalborg Kommune



Vi søger dig, der vil skabe livskvalitet og udvikling for mennesker med betydeligt nedsat kognitivt funktionsniveau i naturskønne Hammer Bakker.

På Løvdal skaber vi et liv med tryghed, omsorg og muligheder. Nu har vi brug for dig "en pædagog med hjertet på rette sted" til at blive en del af vores stærke fællesskab.

Hvorfor Løvdal?
Forestil dig at starte dagen i naturskønne Hammer Bakker, hvor du sammen med engagerede kolleger skaber rammer for livskvalitet. Hos os er ingen dage ens og det er netop det, der gør arbejdet meningsfuldt.
Løvdal har brug for en pædagog, der vil være med til at forme hverdagen for mennesker med meget forskellige behov. Det kan være støtte til at fastholde en daglig struktur og skabe glæde og meningsfuldt indhold i hverdagen. Du vil derforuden indgå i opgaver omkring personlig hygiejne med afsæt i en rehabiliterende tilgang.

Vi har sanserum, snoezelrum og sociale aktiviteter, og vi tror på, at relationer og nærvær er nøglen til udvikling.

Din rolle
Som pædagog på Løvdal bliver du en vigtig del af borgernes liv. Du arbejder tæt på praksis med afsæt i ROR og med metoderne LA2U og Tegn-til-tale. Kender du dem ikke? Bare rolig, vi sørger for oplæring og giver dig kurser, så du bliver klædt godt på.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Har en pædagogisk uddannelse og brænder for arbejdet med mennesker.
  • Har et roligt og humoristisk sind, også når hverdagen er uforudsigelig.
  • Kan skabe relationer og samarbejde med borgere, kolleger og pårørende.
  • Er nysgerrig på faglig udvikling og klar til at lære nye metoder.

Hvad tilbyder vi?

  • Et stærkt tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
  • En kultur, hvor der er plads til nytænkning og skæve ideer — altid med borgeren i centrum.
  • En arbejdsplads i naturskønne Hammer Bakker, Vodskov.

Om din arbejdsplads
Botilbuddet Løvdal består af 4 huse med i alt 30 lejligheder.
Borgerne er mellem 18 og 80 år og har forskellige støttebehov. Fælles for beboerne er et betydeligt nedsat kognitivt funktionsniveau, der har en afledt adfærd, der bliver problemskabende for dem selv, eller for deres omgivelser. Nogle har desuden mobilitets- eller kommunikationsnedsættelser.

Arbejdstid og vilkår

  • Blandede vagter, fx 7-15 eller 15-22, samt arbejde hver anden weekend.
  • Mulighed for lokalaftaler med længere vagter (op til 16 timer), hvis du ønsker det.
  • Arbejdssted: Bodil Hjorths Vej 12, 9310 Vodskov.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Lyder det som noget for dig?
Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 10. november 2026

Har du spørgsmål, så kontakt assisterende leder Anne-Mette på telefon 20 53 37 29, eller faglig koordinator Christian på telefon 20 88 94 88

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Løvdal

Ansøgningsfrist: 06 November 2026

Placering: Bodil Hjorths Vej 12A, 9310, Vodskov

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Aalborg Kommune er Danmarks fjerdestørste kommune og fungerer som et vigtigt centrum for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv i Nordjylland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bysamfund for mere end 220.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og innovation på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3144734//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT