Praktikant til klimatilpasning i CONCITOs Byenhed
CONCITO
Vil du være med til at forme fremtidens danske kyst-landskaber, og har du interesse i klima, miljø og samfund? Er du i gang med en klima- eller samfundsfaglig uddannelse og har lyst til at bidrage til CONCITO? Så er du måske en af de praktikanter, vi søger i foråret 2027. Job i CONCITO 23. oktober 2026 Ansøgningsfrist 8. november 2026 Praktikant til Byer
Danmarks kyster står over for historiske udfordringer. Stigende havspejl og hyppigere stormfloder tvinger os til at tage stilling til svære prioriteringer om vores kystlandskaber, værdier og natur. I foråret 2027 spidser debatten til frem mod udmøntningen af den nationale Klimatilpasningsplan 2. Hos CONCITO søger vi en praktikant til vores By-enhed, som vil være med til at opbygge det faglige og databaserede fundament for denne samtale.
Som praktikant træder du direkte ind i arbejdet med at analysere risici, skadespotentialer og scenarier for oversvømmelse og kysttilpasning i Danmark. Hvis du vil have et praktikforløb, hvor din faglige nysgerrighed, dataforståelse og GIS-evner bliver bragt i spil på et af de mest markante klimatemaer lige nu, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du vil blive en del af CONCITOs Byenhed, der består af 14 faglige medarbejdere. Byenheden har fokus på byernes rolle i den grønne omstilling, herunder helhedsorienteret planlægning, byggeri med lavt klimaaftryk, bæredygtig mobilitet og klimatilpasning.
Dine arbejdsopgaver
- Kortlægning af fremtidens kystrisici (GIS): Du får fingrene helt ned i klimadata (fx fra DMI Klimaatlas) og GIS-analyser, hvor du er med til at analysere konsekvenserne af stormflod og opstille scenarier for fremtidens kystlandskaber.
- Kvantitativ konsekvens- og investeringsanalyse: Du bidrager til at indsamling af data over investeringsbehov, skadespotentialer og samfundsøkonomiske konsekvenser ved oversvømmelse.
- Formidling og visuel fortælling: Du omsætter komplekse geografiske data til letforståelige notater, rapporter og præsentationer – samt opdaterer og videreudvikler CONCITOs interaktive dashboard for klimatilpasning.
- Bidrag til den offentlige debat: Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, der leverer fagligt funderet viden til beslutningstagere og den nationale debat om klimatilpasning.
Hvilken profil søger vi?
- Uddannelse: Du er i gang med en videregående uddannelse inden for geografi, ingeniørvidenskab, landskabsarkitektur eller en beslægtet uddannelse (fx på KU eller DTU).
- Analytisk & GIS-stærk: Du har stærke analytiske evner og arbejder (eller har mod på at blive endnu skarpere) i GIS. Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger og udlede mønstre i geografiske data.
- Samfundsmæssigt engageret: Du interesserer dig for samspillet mellem klimaforandringer, kystlandskaber og samfundsmæssige prioriteringer.
- Kommunikativ nysgerrighed: Du har gode formidlingsevner på dansk og kan lide tanken om at gøre tunge analyser tilgængelige og vedkommende.
- Struktureret holdspiller: Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, men trives samtidig med sparring og tværfagligt samarbejde i et engageret miljø.
Dit praktikforløb i CONCITO
I CONCITO får du et spændende praktikforløb i en grøn tænketank med store ambitioner på både egne og klimaets vegne. Du kommer til at indgå i vores tværfaglige arbejdsmiljø og vil få styrket din viden og dit netværk på klimaområdet. Du har stor indflydelse på planlægning af praktikopgave og egen arbejdsdag, hvor du kan forvente støtte og sparring med engagerede kollegaer.
Vi vægter godt socialt samvær og trivsel i organisationen højt. I CONCITO møder vi hinanden med respekt og tillid. Vi er konstruktive i vores dialog, hvor vi taler hinanden op og spiller hinanden gode.
Vi har en fælles vegansk frokostordning, og har flere sociale og faglige arrangementer, f.eks. personaledage, faglig videndeling med oplæg for alle medarbejdere og den årlige sommerfest.
CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. CONCITOs feriepolitik tager hensyn til medarbejderes kulturelle og religiøse højtider.
Praktisk information
Praktikforløbet er 30-37 timer om ugen. Perioden er ideelt februar – juni 2027, men vi er fleksible med praktikperioden (dog af 3-5 måneders varighed).
Flydende dansk i skrift og tale er et krav. Stærke engelskkundskaber værdsættes.
Praktikken er ulønnet og det forventes, at du modtager SU under praktikforløbet.
Ansøgningsfristen er søndag d. 8. november 2026, men vi forventer at indkalde ansøgere til samtaler løbende.
Send din ansøgning og CV til [email protected] mærket ”praktikant til By” i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Per Skougaard Kaspersen på telefon 20848812 eller [email protected].
Om CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 130 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere – stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.
Kontakt Per Skougaard Kaspersen
Senioranalytiker og faglig lead for klimatilpasning i Danmark Kontaktoplysninger
Læderstræde 20
1201 København
Danmark
[email protected] Danmarks grønne tænketank
Den grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af samfundet - politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling i Danmark og internationalt.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

