Doomscrollende, brainrot-talende SoMe-praktikant søges til Socialdemokratiets kommunikations- og strategiafdeling
Socialdemokratiet
Vil du helt ind i maskinrummet på dansk politik? Og har du lyst til at arbejde med politisk kommunikation, sociale medier og kampagner, der faktisk bliver set, delt og diskuteret?
Så er det måske dig, vi leder efter som praktikant i Socialdemokratiets kommunikations- og strategiafdeling på Christiansborg.
Om stillingen
Vi leder efter dig, der doomscroller for meget, får gode og måske lidt for vilde idéer og som har lyst til at være med til at udvikle og eksekvere vores tilstedeværelse på sociale medier.
Du kommer til at få færdigheder indenfor:
- Idé- og konceptudvikling til forskellige strategiske målgrupper
- Planlægning og produktion af indhold til sociale medier
- Analyse og opfølgning på performance (ja, data er din ven)
- Udvikle vores tilstedeværelse på tværs af platforme
- Spotte gode historier og dagsordener i mediebilledet
- Få større kampagner til at køre digitalt på sociale medier
Din hverdag bliver i Socialdemokratiets politiske sekretariat på Christiansborg, hvor tempoet er højt, beslutningerne vigtige, og dagene aldrig er helt ens.
En typisk hverdag (spoiler: den findes ikke rigtigt)
Men den starter ofte med kaffe, kollegaer og en debat om det nyeste reality-afsnit.
Resten af dagen kan tage mange retninger:
- Du trækker data og finder ud af, hvad der virker (og hvad der ikke gør)
- Du filmer content med en minister
- Du brainstormer nye kampagneidéer til SoMe med teamet
- Du doomscroller for at blive inspireret til et nyt koncept
Og så er der alt det indimellem. De små, praktiske opgaver, der får det hele til at spille. Hos os er der nemlig ingen, der er for fine til noget. Vi løfter i flok, uanset om det handler om strategi eller at få det sidste til at gå op fem minutter før deadline.
Hos os får du lov til at prøve kræfter med det hele og vi tilpasser opgaverne til det, du kan og gerne vil blive bedre til.
Om dig
Du er nysgerrig på digitale tendenser, sociale medier, nyheder og politik, og har lyst til at arbejde et sted, hvor dagene sjældent ligner hinanden.
Du kan lide at tænke kreativt og har lyst til at lære, samtidig med at du gerne vil prøve dine idéer af i praksis. Du trives i en hverdag med tempo og skiftende opgaver, og du tager ansvar for det, du går i gang med.
Vi tænker, du går på en videregående uddannelse, der formentlig har noget at gøre med kommunikation. Det kan være, at du læser journalistik, multimediedesign, kommunikation, retorik eller lignende.
Vi tilbyder:
- Erfaring med digital kampagnearbejde i Danmarks største politiske parti
- En spændende og lærerig hverdag på Christiansborg
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar
- Et engageret og socialt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer og lærer af hinanden
- En praktikplads, hvor du får lov til at prøve idéer af i praksis
Praktikforløbet bliver skræddersyet til dig og din uddannelsesprofil med løbende sparring undervejs. Du får desuden et målrettet praktikforløb, hvor du får tilknyttet din egen mentor. Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgning og yderligere informationer
Det er en forudsætning, at praktikforløbet kan meritoverføres til en relevant videregående uddannelse. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamener og universitetsopgaver.
Der følger en erkendtlighed med praktikantstillingen.
Praktikperioden løber over forårssemesteret 2027 og kan tilpasses dit studie. Ansøgningsfristen er den 15. november. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din asøgning hurtigst muligt.
Arbejdsstedet er på Christiansborg i København.
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Rosa Termann Kristiansen, chef for Team Social Reach på telefon 6162 5932.
Netværk og socialt sammenhold
Du bliver en integreret del af det socialdemokratiske hold, der til dagligt er med til at forme fremtidens Danmark. De relationer, du skaber hos os, vil danne rammen om et fagligt netværk, du vil kunne have gavn af resten af din professionelle karriere.
Afdeling: Social Reach
Ansøgningsfrist: 15 November 2026
Placering: 1218, København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

