Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Junior Analyst til strategiske ejendomsanalyser, Sales & Advisory Excellence

Jyske Bank



Vil du være med fra start, når vi bygger et nyt strategisk område op inden for ejendomme i Jyske Bank Erhverv? Kan du lide at finde den gode historie i tallene? Så har vi studiejobbet til dig!

Du vil være med til at analysere ejendomsdata på tværs af Danmark for at udlede strategiske og finansielle analyser samt lave kundevendt præsentationsmateriale, som sikrer, at Jyske Bank er en værdiskabende sparringspartner for vores ejendomskunder heraf primært ejendomsinvestorer og -udviklere.

Jyske Bank har adgang til en stor database på ejendomsmarkedet. Nu skal disse data forvandles til skarpe analyser og konkrete budskaber til vores kunder. Området er nyt og skal startes op fra bunden i samspil med en specialist på området, så du får stor indflydelse på typen af analyser, arbejdsgange og retningen på dette strategiske område.

Du vil blive en del af studentermedhjælperteamet Client Insight & Finance, som understøtter Jyske Banks specialister i afdelingen Sales & Advisory Excellence bredt, hvoraf dit fokus vil være på ejendomssegmentet.

Jobbet
Din opgave bliver at forvandle data til konkrete budskaber, som vores kunder kan bruge i deres beslutninger. Det kan f.eks. være opgaver, hvor du:

  • udarbejder markedsanalyser af efterspørgsel, udbud, tomgang, lejeniveau og afkast på det danske ejendomsmarked
  • omsætter analyserne til skarpe præsentationer til kundevendte møder med ejendomsinvestorer og -udviklere
  • udvikler processer og værktøjer, så analyserne kan laves mere effektivt og professionelt
  • er med til at anbefale og vurdere, hvilke datakilder og værktøjer området skal bygges op omkring
  • binder de strategiske indsigter sammen med bankens finansielle løsninger og konkrete specialistområder, f.eks. bæredygtighed og M&A.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med erhvervspartnere og specialister i banken, og undervejs får du god mulighed for at lære ejendomsmarkedet, dataanalyse og formidling af analyser at kende indefra.

Afdelingen
Du bliver en del af et af to studentermedhjælperteams i afdelingen Sales and Advisory Excellence, som arbejder med Jyske Banks erhvervsstrategiske fokuspunkter inden for Commercial Excellence. De andre studerende arbejder med alt fra Risk Management til M&A, mens din rolle vil være dedikeret til ejendomme.

Afdelingen holder til i Hjemstedet i Silkeborg og er en central del af Jyske Bank Erhverv. Jyske Bank er en af landets førende erhvervsbanker med store vækstambitioner.

Vi er en engageret afdeling med flere sociale arrangementer om året. Vi tror på, at en sammentømret afdeling giver glade medarbejdere, som derigennem skaber endnu mere værdi for alle parter.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • har stor interesse for ejendomme og har en god grundlæggende forståelse for segmentet
  • kan lide at finde den gode historie i tallene og formidle den på en letforståelig og værdiskabende måde
  • er nysgerrig på data og har lyst til at blive skarp på at hente, strukturere og bruge data på en professionel og effektiv måde. Erfaring med Power Query er et plus, men lysten til at lære vejer tungest
  • er god i Excel og PowerPoint
  • har lyst til at være med til at bygge noget nyt op og tager initiativ, når vejen ikke er givet på forhånd
  • er i gang med en relevant økonomisk uddannelse på tidligst 2. semester på bacheloruddannelsen (HA, BSc. Oecon) eller 1. år på kandidatuddannelsen (Cand. Merc., Cand. Oecon. eller lignende).

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, dit CV og foreløbige eksamensresultater, og fortæl os i ansøgningen, hvad der fascinerer dig ved ejendomsmarkedet. Da det er nemlig det, vi er mest nysgerrige på.

Vi forventer, at du i gennemsnit kan arbejde to dage om ugen, og vi er fleksible omkring eksamener. Arbejdet foregår primært i Silkeborg. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge. Ansøgningsfristen er d. 16. november.

Ansøgningsfrist: d. 16. november 2026

Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Lokation: Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3145910//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT