Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til Statens Administration

Statens Administration



Hos os bliver du en del af et refusions- eller regnskabsteam, hvor du arbejder sammen med erfarne kolleger om opgaver for statslige institutioner. Du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige arbejdsprocesser, bidrage til den daglige opgaveløsning og udvikle dine faglige kompetencer i praksis.

Om praktikopholdet
Vi tilrettelægger praktikforløbet, så du får relevante opgaver, faglig sparring og indblik i, hvordan vi arbejder med kvalitet, service og udvikling af administrative processer. Du indgår i teamets samarbejde og får gradvist ansvar for opgaver, der passer til dine kompetencer og din uddannelse.

Vi har erfaring med at tage imod praktikanter og lægger vægt på, at forløbet er både lærerigt og meningsfuldt. Hvis du ønsker at skrive din afsluttende opgave med afsæt i praktikken, hjælper vi gerne med faglig sparring, hvor det er muligt.

I Statens Administration prioriterer vi samarbejde, videndeling og et godt arbejdsmiljø. Vi anvender blandt andet automatisering til rutineprægede opgaver, så medarbejderne kan fokusere på opgaver, der kræver faglig vurdering og samarbejde.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Om dig
Du er i gang med uddannelsen til Financial Controller eller Finansøkonom og skal i uddannelsespraktik i begyndelsen af 2027.

Vi forestiller os desuden, at du:

- har god talforståelse og arbejder struktureret og omhyggeligt

- tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at lære

- trives med at samarbejde og bidrage til fælles løsninger

- er serviceminded og kommunikerer godt med andre

- har gode it-kompetencer og interesse for digitale arbejdsgange og procesforbedringer.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle dig fagligt.

Vilkår for praktikophold
Praktikperioden løber fra start januar til slut marts 2027.

Det er en forudsætning for at starte som praktikant, at du er studerende på en SU-berettiget videregående uddannelse, og at praktikforløbet kan indgå som led i din uddannelse.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge inkl. frokost. Praktikken er ulønnet, men til gengæld får du erfaring på dit CV, som kan være afgørende, når du engang skal ud og søge job.

Det er en forudsætning for dit praktikophold, at du kan opnå og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele opholdet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte en af følgende teamledere:

Pernille Holbæk Thomsen på tlf.: 2497 2093 eller mail: [email protected]

Anette Thomsen på tlf.: 2481 2655 eller mail: [email protected]

Stefan Henrik Nielsen på tlf.: 4170 3972 eller mail: [email protected]

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. november 2026.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 48. Vi indkalder til samtaler pr. mail.

I forbindelse med rekrutteringsprocessen vil der blive gennemført en test.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 15. november 2026

Afdeling: Arsenalvej 33 9800 Hjørring

Lokation: Hjørring

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens Administration



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens Administration

Hovedkontor: Arsenalvej 33, 9800 Hjørring

I Statens Administration er vi ca. 250 ansatte, der hver dag arbejder for en mere effektiv løn- og regnskabsadministration på tværs af staten. Vi er sat i verden for at udvikle den bedste praksis i det offentliges administrative driftsopgaver og sikre faglig og professionel løsning heraf. Derfor afdækker Statens Administration også mulighederne for yderligere effektiviseringsgevinster ved fælles løsninger af flere administrative opgaver på tværs af staten.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3148048//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT