Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob med gode forhold og masser af mening! - Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening



Studiejob med gode forhold og masser af mening!
Er du skarp på god service, og vil du gøre en forskel for andre mennesker? Kan du lide at tale i telefon, og drømmer du om et studiejob med stort ansvar og fantastiske kollegaer?
Vi søger studenterrådgivere til Dansk Socialrådgiverforenings daglige ansigt udadtil – vores Medlemsservice midt i København – hvor du vil blive en del af et stærkt team, med særligt fokus på service og trivsel.

Hos os får du:

  • Et meningsfuldt studiejob
  • Overenskomstmæssig løn og gode forhold
  • Fleksible arbejdstider
  • Praktisk erfaring med formidling
  • Engagerede og søde kolleger, som altid er klar til at hjælpe dig

Du bliver skarpere på din egen kommunikation
Vi er ambitiøse og lægger stor vægt på, at vores medlemmer oplever høj service. Vi forventer derfor, at du har et stort servicegen og er en dygtig formidler, der kan vejlede klart og tydeligt med udgangspunkt i medlemmets behov.

Vi arbejder aktivt med at skærpe vores kommunikative færdigheder, og du vil som et led i din ansættelse få kompetent sparring og udvikle en skarp rådgiverprofil – en bredt anvendelig og meget eftertragtet kompetence, som åbner døre på tværs af arbejdsmarkedet.

Du har gerne erfaring med telemarketing eller kundeservice pr. telefon. Du har generelt IT-tække og let ved at tilgå nye systemer. Du er fleksibel og ansvarsfuld ift. dine vagter samt trives med høj grad af ansvar og selvtilrettelæggelse i dit job.

Dine opgaver
Som studenterrådgiver i vores kontaktcenter vil du servicere medlemmerne på tværs af telefon og e-mail.

Din væsentligste opgave bliver at vejlede medlemmer omkring ansættelsesmæssige forhold såsom løn, barsel og ferie samt administrative forhold omkring medlemskab og kontingent. Du bliver også en del af vores faste udringnings-indsats, hvor vi rækker ud til medlemmer, som står i et skifte i arbejdslivet - det kan være nyt job, ledighed, barsel mv. - som skal vide, hvad vi som deres fagforening kan gøre for dem.

Da hverdagen i kontaktcentret kan være omskiftelig, er det vigtigt, at du har en selvstændig, ansvarsfuld og fleksibel tilgang til dine opgaver.

Praktisk information
Du er studerende på en videregående uddannelse og kan fremvise studiekort samt har minimum 2 år tilbage af dit studie.

Du bliver ansat på en kontrakt på 10 til 15 timer om ugen i gennemsnit og kommer til at have din gang i Sekretariatet i Toldbodgade 19 B tæt ved Nyhavn. Du bliver en del af et team med 6 fastansatte og 2 studerende med reference til daglig leder.

Vi er tilgængelige for medlemmerne inden for almindelig arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag, og du kan med rimelig fleksibilitet lægge dine vagter selv jf. en månedlig vagtplan. En typisk vagt er mellem 4 til 7,5 timer.

Din ansættelse starter med et oplæringsforløb. Vi underviser i det faglige, IT-systemer og servicetræning. Der er meget, du skal lære, men du kan være tryg ved, at vi tilrettelægger et godt forløb for dig.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig
Send dit cv og din ansøgning senest 22. november

Tiltrædelse 1.december (eller tidligst muligt derefter)

Vi afholder jobsamtaler ultimo november.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder, Høgni Weihe, på: 21706350

De bedste hilsner

Høgni Weihe

Lokation:

København K

Ansøgningsfrist:

22. november 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Socialrådgiverforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Socialrådgiverforening

Hovedkontor: Toldbodgade 19B, 1253 København K

Dansk Socialrådgiverforening er en professionsfagforening med over 18.000 medlemmer, og medlemstallet er stigende. Vi arbejder med socialrådgivernes løn- og arbejdsvilkår og med at udvikle socialrådgiverfaget. Vi er en forening for alle socialrådgivere: Medarbejdere og ledere, selvstændige, studerende samt socialrådgivere med en akademisk videreuddannelse.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3148441//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT