Studiejob: AI & grafik
Cand
Er du nysgerrig på, hvordan AI kan gøre grafisk arbejde og marketingopgaver både smartere og hurtigere? Har du grafisk forståelse og lyst til at afprøve nye AI-værktøjer, automatisere arbejdsgange og omsætte gode idéer til løsninger, der rent faktisk bliver brugt? Så er dette studiejob måske noget for dig!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
I dette studiejob skal du hjælpe vores samarbejdspartner med at undersøge og implementere AI-løsninger, der kan effektivisere marketingafdelingens daglige arbejde. Teamet arbejder med en bred vifte af grafiske opgaver, billeder, video og tekstproduktion, men mange mindre opgaver kræver i dag unødigt meget manuelt arbejde.
Din opgave bliver derfor at undersøge, hvordan AI og automatisering kan gøre arbejdsgangene smartere. Du skal både kunne få øje på mulighederne, afprøve relevante værktøjer og – vigtigst af alt – være med til at bygge løsningerne, så de kan bruges i praksis.
Dine opgaver
- Udvikle AI-løsninger til grafisk arbejde: Undersøge, hvordan AI kan understøtte produktionen af grafisk materiale og gøre mindre grafiske tilpasninger hurtigere og nemmere.
- Optimere billed- og videoproduktion: Afprøve AI-værktøjer til billedbehandling, billedgenerering og videoredigering, så teamet kan arbejde mere effektivt med visuelt indhold.
- Automatisere gentagne opgaver: Identificere tidskrævende arbejdsgange og udvikle løsninger, der kan reducere manuelt arbejde og skabe mere effektive processer.
- Strømline tekster og oversættelser: Hjælpe med at optimere arbejdet med kataloger, produkttekster og manualer – eksempelvis ved at udvikle skabeloner eller automatisere processer, hvor teamet i dag kopierer og indsætter indhold manuelt.
- Afprøve nye værktøjer og muligheder: Holde dig opdateret på relevante AI-værktøjer og undersøge, hvordan de kan bruges til at løse konkrete opgaver i marketingafdelingen.
- Føre idéerne ud i livet: Tage ansvar for at bygge, teste og implementere løsningerne, så teamet får konkrete værktøjer og arbejdsgange, de kan bruge fremadrettet.
Virksomheden
Du bliver i studiejobbet en del af en international handelsvirksomhed med egne brands og omkring 80 medarbejdere. Virksomheden sælger produkter på tværs af Europa og har et voksende fokus på e-commerce, AI og automatisering. Du får din daglige gang i Lystrup, hvor du bliver en del af et team, der allerede har erfaring med Cand-studerende og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

