Pædagog til støtte i børnefællesskabet i vuggestuen
Rudersdal Kommune
Vi tilbyder et hus med NEST-inspireret pædagogik og et struktureret arbejdsmiljø
Om jobbet
Vi søger en uddannet pædagog til en 30-timers stilling i vores vuggestue med mulighed for supplerende timer.
Stillingen er knyttet til en specialpædagogisk indsats i børnefællesskabet, hvor du får en central rolle i at understøtte et barn med særlige behov, samtidig med at du bidrager til inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Opgaven består i at skabe deltagelsesmuligheder, understøtte trivsel, udvikling og relationer samt yde den nødvendige støtte i hverdagen.
Om dig
Vi søger en pædagog, der:
- Har stærk pædagogisk faglighed og blik for børns ressourcer og udviklingsmuligheder.
- Kan skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelse og mestring.
- Arbejder struktureret og samarbejder tæt med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Er nærværende, relationsstærk og kan omsætte pædagogiske mål til praksis.
Om Børnehuset Trørød
Trørød Børnehus scorer højt på pædagogisk tilsyn, forældretilfredshed og trivselsmålinger – noget vi er meget stolte af. Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med 35 kolleger, 2 afdelingsledere og en daglig leder.
Vi arbejder struktureret med gruppeopdeling, ugeplaner og en tydelig organisering gennem hele dagen for at skabe rum til fordybelse og nærvær. Hos os er omsorg et nøgleord, og hverdagen er præget af både børneinitieret og guidet leg samt planlagte aktiviteter, tilrettelagt ud fra vores årshjul og procespil, med Fællesskabets Pædagogik og det store "vi" i centrum.
Vi er inspireret af NEST og en sansemotorisk tilgang, og vi arbejder med:
- Voksenpositionering
- Hverdagsvisualisering
- Timetimer
Hvad får du hos os?
- En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
- Dygtige kolleger bestående af både pædagoger og medhjælpere
- Mulighed for at gøre en væsentlig forskel for et barns udvikling og deltagelse i fællesskabet
- Et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- Et moderne hus med fleksible læringsmiljøer
- Fokus på tværfagligt samarbejde
- Forberedelsestid
- Mulighed for supplerende timer i vuggestuen
Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentligt med mulighed for supplerende timer i vuggestuen og ønskes besat snarest muligt.
Ansættelsen er tidsbegrænset frem til marts 2027 med mulighed for fastansættelse og sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde samtalerløbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Stine Schønning Høilund
Daglig leder
[email protected]
Tlf.: 72 68 43 65
Ansøgningsfrist:
13. november 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

