Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Botilbuddet Sonjavej søger faste vikarer og studiejobber på 5-10 timer pr. uge

Aalborg Kommune



Vil du gøre en forskel for beboere med forskellige udviklingshandicaps? Kan du arbejde indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige felt, har du blik for det enkelte menneske og har du samtidig hjertet med?

Så har du nu muligheden for at styrke din faglighed og udvikle dine kompetencer indenfor et spændende område med stor betydning.

  • Sonjavej er et botilbud for 29 voksne mennesker med udviklingshandicap, som kan have udadreagerende eller selvskadende adfærd.
  • Vores beboere er meget forskellige, og kan være fysisk plejekrævende.

Din rolle
På Sonjavej møder du ind til et kort overlap, hvor dagens opgaver og særlige viden bliver delt. På en arbejdsdag arbejder du sammen med vores beboere om dagens opgaver. Ikke to dage er ens, og vi møder beboerne hvor de er på dagen. Du skal fx hjælpe beboerne med personlig pleje, pædagogisk guidning, madlavning, tøjvask, medicin, samtaler og meget mere.

Vi forventer at

  • du er nysgerrig og forstår, at det enkelte menneske altid udtrykker sig ud fra det bedste, det kan
  • du har interesse og flair for det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde.
  • du kan bevare roen og skabe overblik, og du kan se bag adfærden og tage ansvar for relationen.
  • du er ansvarsbevidst, og du kan arbejde selvstændigt
  • du er mødestabil og fleksibel

Du vil få:

  • Et stærkt punkt på dit CV
  • Dygtige og engagerede kolleger, som vil den enkelte beboer, og som arbejder med fokus på kerneopgaven
  • Del i et fagligt fællesskab, som arbejder med Low Arousal som konflikt- og affektreducerende tilgang
  • Oplæring af kolleger samt relevante kurser, fx i Low Arousal

Vi søger forskellige profiler til forskellige opgaver.
Der er 4 ledige stillinger

Studiejob: Vi søger studiemedhjælpere ca. 10 timer om ugen i gennemsnit.
Du skal være studerende på en videregående uddannelse – det kan fx være pædagog-/ socialrådgiver-/ ergoterapeutstudiet mv.. Din mødeplan vil primært blive hver 2. weekend og helligdage

Faste vikarer: Vi søger faste vikarer på 5-10 timer om ugen i gennemsnit.
Vi forventer, at du har interesse og flair for det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde. Du har erfaring, relevant uddannelse eller på anden vis kender til arbejdet med mennesker, som har et udviklingshandicap. Din mødeplan vil blive i dag- og aftentimerne på hverdage og i weekenderne.

Det er en fordel hvis du har kørekort B, da der indimellem skal køres i vores minibus eller bil.

Der er tale om blandede vagter, primært dag og aften på alle ugens dage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.45 – 22.00. Der kan blive tale om enkelte nattevagter.

Arbejdsstedets adresse:
Sonjavej 61, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Kontakt TR Jens Lund Mortensen på telefon 21170996 eller assisterende leder Rikke Klokker på telefon 2115 2409

Ansøgningsfrist den 15. november 2026

Samtaler forventes afholdt den 20. november 2026

Tiltrædelse den 1. januar 2027

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Sonjavej

Ansøgningsfrist: 15 November 2026

Placering: Sonjavej 61B, 9000, Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Aalborg Kommune er Danmarks fjerdestørste kommune og fungerer som et vigtigt centrum for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv i Nordjylland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bysamfund for mere end 220.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og innovation på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3150773//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT