Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til Hjerteforeningen - Hjerteforeningen

Hjerteforeningen



Hjerteforeningen
Studentermedhjælpere til Hjerteforeningen

Vil du bruge dit studiejob på at gøre en forskel for mennesker i hele Danmark?
I Hjerteforeningen får du mulighed for at omsætte din viden til praksis i en organisation med et stærkt samfundsmæssigt formål. Du bliver en del af et engageret fællesskab af medarbejdere og frivillige, der hver dag arbejder for bedre hjertesundhed for alle. Samtidig får du værdifuld erfaring med projektarbejde, koordinering og samarbejde i en NGO, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dig.

I Hjerteforeningen søger vi lige nu to studentermedhjælpere til at bidrage til to spændende indsatser i Hjerteforeningen:

1 studentermedhjælper til Hjertemotion
1 studentermedhjælper til Hjerteredder
Begge stillinger giver dig mulighed for at få erfaring med projektarbejde, frivilligunderstøttelse, administration og koordinering i Danmarks 2. største patientforening.

Fælles for stillingerne:
Hos Hjerteforeningen får du et fleksibelt studiejob, hvor du kan gøre en reel forskel for de borgere, som indsatserne berører, og de frivillige, der hver dag bidrager til vores arbejde. Du bliver en del af en engageret og fagligt stærk organisation, hvor dygtige kolleger brænder for at skabe værdi gennem forebyggelse, fællesskab og sundhed.

Stillingerne giver dig mulighed for at få praktisk erfaring med projektledelse og frivilligunderstøttelse, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for koordinering, administration og samarbejde. Du får stor indsigt i arbejdet i en landsdækkende NGO og bliver en vigtig del af løsningen på nogle af samfundets største sundhedsudfordringer.

Din arbejdsplads bliver på Hjerteforeningens kontor i hjertet af København, tæt på offentlig transport, og arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til dit studie.

Til begge stillinger forestiller vi os, at du….

  • Er struktureret i din tilgang til opgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Kan indtage en koordinerende rolle, hvor du arbejder med mange forskellige og spændende opgaver samtidig.
  • Har stærke kommunikations- og formidlingskompetencer.
  • Kan administrere digitale systemer og vedligeholde indhold på Hjertemotions digitale platforme og hjemmesider samt løse digitale udviklingsopgaver.
  • Er i gang med en videregående uddannelse og har læst et par år – du kan f.eks. være tæt på afslutningen af din bachelor eller i begyndelsen af din kandidat. Vi håber, at du kan se dig selv i stillingen i et par år.
  • Kan arbejde 2 dage om ugen.
  • Har lyst til at arbejde i en NGO og bidrage til Hjerteforeningens formål.

Studentermedhjælper til Hjertemotion
Hjertemotion er et landsdækkende motionstilbud for mennesker med hjertesygdom. I Hjertemotion dyrker deltagerne motion under vejledning af fysioterapeuter, som sikrer, at holdtræningen følger faglige anbefalinger og er tilrettelagt for personer, der lever med en hjertesygdom. På alle hold er der tilknyttet en frivillig tovholder, som er ansvarligt fir socialt samvær og fællesskaber i forbindelse med holdtræningen.

Som studentermedhjælper vil du bidrage til udviklingen og udbredelsen af Hjertemotion, understøttelse af frivillige tovholdere samt understøtte digitale processer.

Du vil samarbejde tæt med en projektleder, en sundhedsfaglig konsulent og fire frivilligkonsulenter, som bidrager til understøttelsen af Hjertemotion.

Vi forestiller os at du kan arbejde 12-15 timer om ugen, ca. 2 dage om ugen (du er selv med til at tilrettelægge dine mødetider).

Dine opgaver:

  • Bidrage til centrale udviklings- og driftsopgaver i Hjertemotion.
  • Besvare mails i fællesindbakken og kommunikere med frivillige og instruktører i Hjertemotion.
  • Varetage koordinerende arbejde og understøtte projektlederens og teamets daglige opgaver.
  • Udarbejde velkomstmaterialer og bidrage til oplæring af frivillige tovholdere og instruktører.
  • Oprette Hjertemotionshold og varetage andre tekniske processer i vores Hjertemotionssystem.
  • varetage dialog og support til frivillige tovholdere om drift og udvikling af Hjertemotionshold

Studentermedhjælper til Hjerteredder
Hjerteredder er et landsdækkende tilbud, hvor frivillige Hjerteredder-instruktører underviser danskerne i genoplivning gennem tilbuddet Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning.

Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af den daglige drift. Du vil få en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde med både administration, koordinering og frivilligunderstøttelse.

Du vil samarbejde tæt med to specialkonsulenter og en chefkonsulent i Hjerteredder-teamet.

Vi forestiller os at du kan arbejde 8-15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder.

Dine opgaver:

  • Varetage vores Hjerteredder-telefon og -mailboks – og dermed den direkte kommunikation med frivillige Hjerteredder-instruktører og borgere generelt.
  • Understøtte og administrere vores digitale tilmeldings- og koordineringssystem til Hjerteredder.
  • Strukturere og administrere overblikket over alle aktive og inaktive frivillige.
  • Bidrage til gennemførelsen af årlige events.
  • Håndtere og klargøre undervisningsudstyr.
  • Holde oplæg om Hjerteredder på instruktøruddannelsen.
  • Understøtte NordStart-projektet, bl.a. ved at koordinere opsætning og nedtagning af hjertestartere.

Løn og ansættelsesvilkår for begge stillinger
Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen for Hjerteredder og 12-15 timer om ugen for Hjertemotion, og vi håber, at du kan se dig selv i stillingen i et par år.

Arbejdstiden vil kunne tilrettelægges under hensyntagen til dine studier. Tiltrædelse efter aftale – gerne med start i december eller januar.

Du vil indgå i et større team af kolleger, som arbejder med sundhed og frivillige fællesskaber i en organisation med 130 medarbejdere, andre studentermedhjælpere og flere hundrede frivillige i hele landet.

Løn, ansættelsesforhold og tiltrædelse i stillingen er efter aftale.

Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.

Kontakt og ansøgning
Du kan søge stillingen til Hjertemotion, stillingen til Hjerteredder eller begge stillinger. Angiv dit valg i ansøgningen, og fortæl om din motivation for jobbet og dine erfaringer inden for området. Vedlæg et kort CV.

Send din ansøgning senest d. 17. november 2026.

Vi afholder løbende samtaler, og stillingerne bliver besat, så snart vi har fundet de rette kandidater. Ansøg gerne snarest muligt, da vi håber at du kan starte i jobbet i december eller start januar.

Du uploader din ansøgning via linket herunder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen til Hjertemotion, kan du kontakte projektleder Nikolaj Aabo på [email protected].

Hvis du har spørgsmål til stillingen til Hjerteredder, kan du kontakte chefkonsulent Rikke Primdahl på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hjertelige hilsner

Team Hjertemotion og Hjerteredder-teamet, Hjerteforeningen

Om os

I Hjerteforeningen arbejder vi for hjertesunde liv for alle – uanset om man lever med en hjertesygdom eller ønsker at undgå den. Hjertesundhed handler ikke kun om fraværet af sygdom, men om fysisk, mental og social trivsel. Det er vores mål at skabe et samfund, hvor flere lever længere og bedre – med et stærkt hjerte og et sundt liv.

Siden 1962 har vi været en drivkraft i hjerteforskning, forebyggelse og oplysning. Danmark er i dag på internationalt topniveau, når det gælder forskning i hjertesygdomme – og det er vi stolte af at have bidraget til.

Vi arbejder for de mere end 672.000 mennesker, der lever med en hjertesygdom, og for de mange, der kan undgå at blive ramt. Vi uddanner danskerne i livreddende førstehjælp, gør hjertestartere tilgængelige i det offentlige rum og tilbyder støtte og rådgivning til dem, der har hjertesygdom tæt på livet.

Hjerteforeningen er en landsdækkende organisation med ca. 130 medarbejdere, 2.000 frivillige og omkring 119.000 medlemmer. Sammen skaber vi rammer, engagement og inspiration til hjertesunde liv i hele Danmark.

Hjertesundhed er en forudsætning for at kunne leve det liv, man ønsker – uanset om man har en hjertesygdom eller ej. Vil du være del vores kamp for hjertesundhed?

Læs mere på hjerteforeningen.dk

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Primdahl
[email protected]
Nikolaj Aabo
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjerteforeningen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjerteforeningen

Hovedkontor: Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K

I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Arbejdspladsen har lige nu 80 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 20 færdiguddannede samt 7 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3152209//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT