Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Klubmedarbejder Mørke Ungdomsksolehus

Syddjurs Kommune



Klubmedarbejder til Mørke Ungdomsskolehus
Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge? Så er det måske dig, vi leder efter!
UngSyddjurs søger en engageret klubmedarbejder til en fast stilling på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 4. januar 2027.

Vi leder efter en initiativrig og nærværende medarbejder, som trives blandt børn og unge og har lyst til at skabe fællesskaber, relationer og oplevelser, der gør en forskel. Du er typen, der deltager aktivt i hverdagen, griber gode idéer og hjælper med at omsætte dem til virkelighed.

Har du flair for bevægelse, kreative aktiviteter eller andre spændende interesser, som du kan bringe i spil sammen med børn og unge, er det et stort plus. Vores medlemmer elsker nemlig aktiviteter og engagerede voksne, der vil noget sammen med dem.

Om UngSyddjurs
#UngSyddjurs driver ti ungdomsskolehuse på tværs af Syddjurs Kommune. Her tilbyder vi fritidsaktiviteter for børn og unge mellem 10 og 18 år gennem både junior- og ungdomsklubber.

I Mørke er juniorklubben åben hver eftermiddag fra kl. 13.00 til 17.00. Ungdomsklubben har åbent mandag og onsdag aften til kl. 21.00, hvor der skabes rammer for fællesskaber, aktiviteter og gode oplevelser for områdets unge.

Lidt om Mørke Klubben
Mørke Klubben holder til på Solgården, en tidligere landbrugsejendom i udkanten af Mørke, som i dag danner rammen om et levende og aktivt fritidstilbud for børn og unge.

Juniorklubben er et pædagogisk fritidstilbud, der understøtter børn og unges personlige og sociale udvikling. Her møder børnene nærværende voksne, stærke relationer og et trygt fællesskab, hvor der er plads til både sjov, udvikling og de gode samtaler.

Hos os arbejder vi med frihed under ansvar og tror på, at børn og unge udvikler sig bedst, når de oplever medbestemmelse og bliver taget alvorligt. Derfor har vi ja-hatten på og gør os umage for at gribe medlemmernes idéer og føre dem ud i livet.

Du bliver en del af et engageret team, som:

  • Brænder for at skabe positive fællesskaber for børn og unge.
  • Prioriterer relationer, nærvær og tillid højt.
  • Har et tæt samarbejde omkring børnenes udvikling og trivsel.
  • Værdsætter et humoristisk, uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø.
  • Tror på, at de bedste resultater skabes sammen med børnene.

Ungdomsskolehuset rummer blandt andet et stort kreativt værksted, boldsal, poolbord, bordtennis, airhockey og hyggelige opholdsmiljøer. Samtidig har vi løbende arrangementer, ture, events og rejser, som er en vigtig del af vores klubkultur.

Derfor er fleksibilitet en naturlig del af jobbet, da enkelte aktiviteter ligger uden for den normale arbejdstid.

Vi håber, du kan sætte kryds ved flere af følgende

  • Uddannet pædagog eller har anden relevant baggrund.
  • Er god til at skabe stærke og troværdige relationer til børn og unge.
  • Har erfaring med målgruppen (ikke et krav).
  • Er idérig og ikke bange for at prøve nye ting af.
  • Er aktiv, nærværende og deltagende i hverdagen.
  • Kan planlægge og gennemføre aktiviteter, arrangementer og projekter.
  • Er en positiv rollemodel og en holdspiller, der bidrager til fællesskabet.
  • Har hobbyer eller interesser, som du har lyst til at dele med børn og unge, eksempelvis musik, gaming, rollespil, kreative aktiviteter, friluftsliv, sport eller lignende.
  • Trives med både relationsarbejde og aktivitetsbaseret pædagogik.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og udviklingsorienteret fællesskab, hvor der er plads til både faglig sparring, kreativitet og personlig udvikling.

Du får mulighed for at:

  • Sætte dit eget præg på hverdagen i klubben.
  • Arbejde tæt sammen med engagerede kolleger.
  • Skabe meningsfulde fritidstilbud for børn og unge.
  • Indgå i et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og handlekraft.
  • Blive en del af en organisation, der spiller en vigtig rolle i børn og unges fritidsliv i hele Syddjurs Kommune.

Praktisk information
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Mandag den 23. november 2026.

Samtaler
Afholdes onsdag den 25. november 2026 om formiddagen.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Søren Berg på telefon 29 27 94 48.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag

.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Afdeling: Syddjurs Ungdomsskole - Administration

Ansøgningsfrist: 23 November 2026

Placering: Mosevej, 9, 8544, Mørke, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddjurs Kommune

Hovedkontor: Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde. Kommunen dækker et areal på knapt 700 kvadratkilometer og har et befolkningstal på 41.781 (januar 2012), fordelt på ca. 17.000 husstande.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3152221//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT