Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til barselsvikariat i Grøftekanten

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Ønsker du at arbejde i et stærkt fællesskab med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø?
Brænder du for at skabe et godt børneliv og de bedste pædagogiske udviklingsbetingelser?
- så er det dig, vi har brug for i Grøftekanten!

Vi søger en dygtig pædagog til vores skønne børn i børnehaveafdelingen i et barselsvikariat på 34 timer om ugen fra 1. januar 2027 eller hurtigst derefter.

Grøftekanten er en daginstitution med børn i alderen 0-6 år fordelt på to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi er en aktiv institution, som i hverdagen lægger vægt på leg, et varieret og kvalitativt udeliv, kreative udfoldelser og oplevelser, sang og bevægelse.

Hos os er det pædagogiske arbejde altid funderet i relationen og det trygge og tillidsfulde samspil. Dit primære fokus er at have børneperspektivet for øje.

I Grøftekanten bliver du en del af et skønt hus med et godt arbejdsfællesskab og høj faglighed. Du har din hverdag på den ene stue i børnehaven og sammen og på tværs, deler vi viden og sparring og kvalificerer pædagogik, perspektiver og indsatser.
Du vil have til opgave at bidrage til et indholdsrigt børneliv i alle hverdagens aspekter og iværksætte aktiviteter, indenfor den styrkede pædagogiske læreplans temaer.
Du vil have god mulighed for at bringe dine interesser i spil sammen med børnene. Vi tilbyder et alsidigt og rigt miljø, både inde og ude, og vi har mangfoldige legemiljøer med plads til alle former for udfoldelse. Vi har et godt lokalt miljø i Tvis, og vi har multisalen til rådighed.
Du skal også arbejde med implementering og udvikling af bredere børnefællesskaber, og du får mulighed for at kvalificere din viden på kursus, hvor fokusområderne er mentalisering, tilknytning, leg og sprog.
Gode forudsætninger for at arbejde hos os

  • Du er engageret, fleksibel, positiv, hjertevarm og faglig kompetent og har øje for børnenes potentialer.
  • Du er vedholdende og står sikkert i pædagogisk praksis og mestrer at skabe overblik, ro og nærvær i hverdagens struktur og organisering.
  • Du arbejder målrettet med fokus på børns udvikling og dokumentation af arbejdsgang og evaluering
  • Du arbejder efter principperne i De Utrolige År i praksis og kan omsætte værdier og pædagogik til praksis.
  • Du har gode evner til at kommunikere.

Grøftekanten er beliggende i Tvis, ca. 7 km fra Holstebro.
Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til leder Trine Simonsen på telefon 96 11 58 51 eller souschef Trine Frandsen på telefon 96 11 58 60.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning vedhæftet eksamensbevis og eventuelle udtalelser senest torsdag den 19. november 2026 kl. 12.

Samtaler finder sted mandag den 23. november 2026 fra kl. 13.30.

Deadline for ansøgning
19. november 2026 12:00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holstebro Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holstebro Kommune

Hovedkontor: Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

I Holstebro Kommune er du tæt på det meste. Vi tror nemlig, at jo kortere afstandene er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Vi bygger bro mellem det nære og alverdens kreative impulser. Mellem uddannelse og erhverv. Mellem arbejdsliv, familieliv, byliv og livet i en enestående natur mellem Limfjorden og Vesterhavet. Det er noget, du mærker i vores kommune. Uanset hvor du er. Her har vi kulturen til forskel.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3152736//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT