Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Englystskolen søger pædagog til skole og SFO

Vejle Kommune



Bliv en vigtig del af børns hverdag – vi søger pædagog til indskolingen og SFO.
Brænder du for at give de børnene en god start i skole og SFO? Ser du styrkerne i hvert enkelt barn og finder nye veje, når udfordringer opstår? Hos os bliver du en del af et stærkt, professionelt fællesskab, hvor vi løfter i flok – og hvor dine idéer gør en forskel.

Om jobbet
Da en af vores dygtige pædagoger har søgt nye udfordringer, søger vi nu den pædagog som

  • Har en pædagoguddannelse eller tilsvarende kompetencer.
  • Kan starte en sjov leg, et bål eller et spil som skaber nye relationer og fællesskab.
  • Kan smitte med smil, lidt sjov og latter så gode dage bliver endnu bedre og de svære opgaver lettere at løse.
  • Har erfaring med børn med særlige behov – gerne med viden inden for neuropædagogik eller sansemotorik.
  • Kan skabe motivation og sikre lige deltagelsesmuligheder ved at koble leg og læring.
  • Er stærk til at opbygge relationer til alle børn.
  • Møder børn, forældre og kollegaer med nærvær, anerkendelse og ansvarlighed.
  • Trives med samarbejde gennem co-teaching og bidrager til fælles refleksion over praksis – og tør prøve nye veje, når noget ikke virker.
  • Ser muligheder og sammenhængen i at understøtte børn både i indskoling og SFO.
  • Er et udemenneske, der elsker at bruge naturen som læringsrum og kan skabe inspirerende leg og læring ude.
  • Bidrager med godt humør og spreder smil og glæde i hverdagen.

Om os
Vi arbejder hver dag for at motivere og løfte alle børn og unge – både pædagogisk og didaktisk – i vores mangfoldige læringsmiljøer.

  • Vi er en velfungerende arbejdsplads med dygtige, engagerede medarbejdere, hvor der er højt til loftet og plads til pædagogisk udvikling.
  • Hos os er fællesskab ikke bare et ord – vi indgår i et forpligtende samarbejde, hvor trivsel og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
  • Dialog, engagement og ansvarlighed er nøgleord i alt, hvad vi gør.
  • Som udviklingsskole i Vejle Kommune deltager vi i spændende initiativer som co-teaching og design af læringsmiljøer, der favner alle børn.
  • Indskolingen rummer ca. 310 børn fordelt i to huse.
  • Englystskolen er en stor folkeskole med ca. 850 elever, en SFO, en centerafdeling for børn med socioemotionelle udfordringer og omkring 120 ansatte.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads i udvikling, og hvor vi samarbejder i professionelle læringsfællesskaber.
  • En ansættelse, hvor dine primære arbejdssted er over skoledagen og med færre timer i sfo.
  • En mentorordning.
  • Et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn.
  • En arbejdsplads med høj psykologisk tryghed. Vi siger tingene til rette vedkommende og altid med en positiv intention og med udgangspunkt i, at alle gør det bedste, de kan i en given situation.
  • Engagerede og dygtige kollegaer, som alle ved, at børn i god trivsel lærer bedst.
  • Positive og engagerede forældre, som vi vægter et godt og tæt samarbejde med.
  • En masse skønne børn.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Stillingen er en fast stilling på 34 timer ugentligt og med ansættelse så hurtigt som muligt og senest 1. januar 2027.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning hurtigst muligt, idet vi kalder løbende ind til samtaler og ansætter, når vi har rette kandidat. Sidste frist er den 22. november 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder af SFO Maibritt Steenberg Jørgensen på tlf. 2054 7153, hvis du har spørgsmål til stillingen. Send gerne en sms, og du ringes op.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 3. november 2026

  • Ansættelsessted
    Skolebakken 1, 7080 Børkop
  • Arbejdstid
    Deltid
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    23. november 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3152818//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT