Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studerende til forskningsprojekter og forskningsassistance

Københavns Universitet



Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet søger en studerende til ansættelse pr. 15. januar 2027 til medhjælp på projektet NewWorkTech ledet af professor Brian L. Due.
Til hjælp med denne opgave søger vi en effektiv studerende, der kan arbejde i gennemsnit 15 timer om ugen.

Stillingen er tidsbegrænset og ophører den 15. december 2027 med evt. mulighed for forlængelse.

Om os
Du vil blive ansat på NorS, der beskæftiger sig overordnet med sprogvidenskab. Du vil blive tilknyttet projekter, der ledes af Brian L. Due. I projektet NewWorkTech (https://circd.ku.dk/research/projects/newworktech/) undersøger vi, hvordan mennesker med handicap kan indgå i arbejdsliv og i projekt Sorgens Have (https://circd.ku.dk/research/projects/the-garden-of-grief/) undersøger vi, hvordan kirkegården kan bruges som et trøstede sted for mænd i sorg. Gennemgående for projekterne er tværvidenskabeligt arbejde og anvendelse af videoetnografisk metode.

Du vil have din arbejdsgang fysisk i Metropolbygningen ved Søndre Campus, men der vil også være en del arbejde, der kan varetages via digital koordinering.

Arbejdsopgaver
Overordnet er din rolle at være assistent til professor Brian L. Due, og dermed kan der være en stor variation i dine arbejdsopgaver. Disse opgaver kan bl.a. forventes:

  • Hjælp med at behandle, organisere og transskribere videomateriale
  • Praktisk hjælp i forbindelse med dataindsamling, herunder videooptagelser og håndtering af udstyr
  • Bistand til klargøring og strukturering af empirisk materiale til analyse og datasessioner
  • Hjælp med at koordinere og praktisk arrangere workshops, events og konferencer
  • Praktisk støtte til forskningsprojekterne, herunder koordinering med projektdeltagere og samarbejdspartnere
  • Hjælp med udarbejdelse og klargøring af præsentationer, undervisningsmateriale og andet formidlingsmateriale
  • Hjælp med forskningsformidling, hjemmesider og kommunikation om projekter
  • Forefaldende administrative, forskningsrelaterede opgaver knyttet til professorens projekter

Dine kompetencer

  • Studerende på en relevant humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Arbejder systematisk og grundigt
  • Gode organisatoriske kompetencer
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Fortrolig med almindelige digitale arbejdsredskaber og har lyst til at lære nye programmer og tekniske løsninger
  • Kan håndtere forskningsdata og videomateriale omhyggeligt, med forståelse for fortrolighed og forskningsetik
  • Fleksibel og indstillet på, at arbejdsopgaverne varierer mellem forskningsrelaterede, praktiske og administrative opgaver

Erfaring med videodata, transskription, forskningsprojekter eller koordinering af arrangementer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er nysgerrighed, grundighed og evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye opgaver.

Vi tilbyder

  • Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
  • Et studierelevant job tæt på aktuelle forskningsprojekter
  • Indblik i forskningsprocessen fra dataindsamling og analyse til publikation og formidling
  • Mulighed for at opbygge erfaring ved at hjælpe med videoetnografi, transskription og kvalitativ analyse
  • Mulighed for deltagelse i relevante workshops, seminarer m.m.
  • Mulighed for at arbejde med forskere og eksterne partnere i nationale og internationale projekter
  • Et fagligt miljø med mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Timelønnen udgør minimum 145,73 kr. (1. april 2026-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Ansøgning mv.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning, cv, indskrivningsbevis samt karakterudskrift elektronisk, så den er universitetet i hænde senest den 25. november 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i begyndelsen af december.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Brian Due på 4156 3156.

Du kan læse mere om afdelingen på www.ku.dk

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Ansøgningsfrist: d. 25. november 2026

Afdeling: Emil Holms Kanal 2 2300 København S

Lokation: Department of Nordic Studies and Linguistics

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3153067//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT