Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

TECs direktionssekretariat søger studentermedhjælper

TEC - Technical Education Copenhagen



Erhvervsskolesektoren er i rivende udvikling, og nu kan du blive en del af forandringen! TEC – en af Danmarks største erhvervsskoler – søger en studentermedhjælper til projekt- og analyseopgaver i direktionssekretariatet.

Din hverdag i direktionssekretariatet
I direktionssekretariatet hos TEC laver vi direktions- og ledelsesbetjening, analyser og konsulentarbejde. Vi gennemfører projekter og samarbejder med eksterne.

Som studentermedhjælper hos os bliver du med det samme involveret i projekter, der skal udvikle skolen og vores uddannelser. Du vil både få egne, selvstændige opgaver – f.eks. mini-analyser og forberedelse af møder og workshops – og indgå i den generelle opgaveløsning i sekretariatet.

Vi arbejder tæt sammen med både erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser, der alle er en del af TEC, og med øvrige samarbejdspartnere fra sektoren, kommuner og region m.fl. Med base i direktionssekretariatet kan du således forvente en bred berøringsflade.

Vi tilbyder dig
Udover et studierelevant job med spændende opgaver får du hos os:

  • Selvstændige opgaver, faglig sparring og erfaring med at bruge analyse- og projektarbejde i en stor uddannelsesorganisation
  • En attraktiv arbejdsplads lige ved bus og metro på Frederiksberg
  • Søde kolleger og et godt uformelt arbejdsmiljø
  • Løn og vilkår efter gældende overenskomst
  • Fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, så f.eks. eksamen kan passes ind
  • En god kantine.

Om dig

  • Du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx statskundskab (scient.pol.), økonomi (polit./oecon.), sociologi, erhvervsøkonomi (HA) eller lignende, og har gerne fuldført de første to år.
  • Du er metodestærk og har – fra studie- eller arbejdsliv – erfaring med analyser og skriftlig fremstilling samt kendskab til Microsoft-pakken, herunder Excel.
  • Du har lyst til at være en del af projekter, hvor det nogle gange går stærkt.
  • Du har god forretningsforståelse og har lyst til at lære og være med til at udvikle vores skole. Du har samtidig lyst til at blive klogere på nogle af de tekniske uddannelser, som vores samfund har behov for.
  • Du kan arbejde ca. 15 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og vi tager selvfølgelig hensyn til dine eksamensperioder.

Tiltrædelse er 1. januar 2027.

Du ansættes på TEC med arbejdssted på Campus Frederiksberg, Stæhr Johansensvej 5-7.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest torsdag 19. november. Vi afholder samtaler løbende og senest i uge 48.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent i direktionssekretariatet, Maria Anna Overgaard Markman, på enten mail ([email protected]) eller telefon 2545 3478

Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende. Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Ansøgningsfrist: d. 19. november 2026

Afdeling: Stæhr Johansens Vej 7 2000 Frederiksberg

Lokation: Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TEC - Technical Education Copenhagen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TEC - Technical Education Copenhagen

Hovedkontor: Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3153465//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT