Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiepraktikant til at udvikle Cykelbane og lokale fællesskaber

Gladsaxe Kommune



Har du lyst til at arbejde i feltet mellem fællesskaber, social udvikling og grøn mobilitet?
- Så er det måske dig, der skal være vores næste praktikant i Social Balance.

Social Balance i Mørkhøj holder til i HUSET, som er et lokalt mødested for frivillige fællesskaber, aktiviteter og samarbejder i bydelen. Udenfor finder du Cykelbanen og Cykelhaven, som de seneste år har udviklet sig til et aktivt mødested.

Sammen med kommunens Enhed for Grøn Omstilling, lokale skoler og børnehuse har vi siden 2024 arbejdet for at styrke børns muligheder for at lære at cykle. Visionen er at flere børn i Gladsaxe Kommune kan cykle, når de starter i skole samtidig med, at vi skaber en tryg og levende bydel i Mørkhøj.

Vi søger nu en praktikant, der har lyst til at være med til at videreudvikle Cykelbanen.

Cykelbanen som løftestang for fællesskab
Cykelbanen i Mørkhøj er både et sted, hvor børn kan lære at cykle, og et mødested for familier, institutioner og lokale fællesskaber. Alle børnehuse har adgang til området og cyklerne, og vi arbejder løbende på at udvikle Cykelbanen som et attraktivt udflugtsmål og samlingspunkt i bydelen.

Som praktikant bliver du en del af arbejdet med at skabe aktiviteter, samarbejder og nye initiativer, der får endnu flere børn og familier til at bruge Cykelbanen.

Et praktikophold med ansvar og læring
Som praktikant bliver du en del af et tværfagligt samarbejde mellem Social Balance, Grøn Omstilling, lokale skoler og børnehuse samt en række frivillige og lokale aktører.

I løbet af din praktik vil du blandt andet få mulighed for at:

  • Udarbejde formidlingsmateriale med cykellege og øvelser til fagprofessionelle og forældre, som kan understøtte at flere børn kan cykle
  • Bidrage til planlægning og afvikling af cykelkurser for lokale børnehuse og skoler
  • Understøtte aktiviteter på Cykelbanen og være med til fortsat at udvikle Cykelhaven som lokalt mødested
  • Få indblik i arbejdet med borgerinddragelse, frivillighed og lokale fællesskaber
  • Indgå i samarbejder på tværs af kommunale-, almene- og civilsamfundsaktører
  • Understøtte fællesspisninger og andre lokale arrangementer i bydelen

Vores team
Social Balance er en kommunal enhed med lokale teams i Mørkhøj, Høje Gladsaxe og Værebro Park. Vi arbejder for at styrke lokalsamfundet og skabe lige livsmuligheder for alle borgere i Gladsaxe.

I Mørkhøj bliver du en del af et lille og dynamisk team. Vi har højt til loftet, plads til nye idéer og stor frihed til at afprøve egne initiativer. Samtidig bliver du en del af samarbejdet med Grøn Omstilling og andre kommunale fagområder, hvor du får mulighed for at opbygge netværk og erfaring med tværgående projektarbejde.

Vi leder efter dig, der:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora, fx sociologi, pædagogik, antropologi, byplanlægning eller lignende
  • Har interesse for fællesskaber, bydelsudvikling og grøn mobilitet
  • Er nysgerrig på lokale udviklingsprocesser og borgerinddragelse
  • Kan skabe relationer og kommunikere med både børn, forældre og samarbejdspartnere
  • Er initiativrig, engageret og klar på at prøve nye ting af
  • Har mod på at arbejde selvstændigt og projektorienteret

Praktiske oplysninger
Det er en ulønnet praktik i forbindelse med dit studie, og praktikperioden vil være fra midt/slut januar til midt/slut juni 2026, men vi er fleksible med datoerne. Vi ser gerne, at du kan være i praktik 30-37 timer om ugen.

Kontaktoplysninger
Vil du vide mere om praktikken, eller har du spørgsmål til at være praktikant hos Gladsaxe Kommune, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Laura Have Yde på mail [email protected] eller telefon 30 89 38 40.

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, og der er ansøgningsfrist fredag den 4. december 2026.

Du kan sende din ansøgning til [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
11. januar 2027

Arbejdssted:
Social Balance

Kontakt:
Laura Have Yde, telefon 30 89 38 40

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Hovedkontor: Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Gladsaxe Kommune ligger nordvest for København og er en af landets største kommuner med en blanding af boligområder, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og grønne områder. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd og service for mere end 70.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3153705//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT