Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktik/ projektforløb i Teknik og Miljø med fokus på ejendomsjura

Aarhus Kommune



Har du/I lyst til at afprøve dine teoretiske færdigheder og viden fra undervisningen med konkrete projekter og hverdagens udfordringer?

Er du jurastuderende på kandidatuddannelsen og har du energi, gå-på-mod og lyst til at gøre en forskel i vores afd. Erhvervslejemål og Erhvervsjura?

Så er vi et godt match! Vi søger lige nu en praktikant til gennemgang af lejemål og udarbejdelse af lejekontrakter.

Om praktikken
Vi sørger for, at du/I bliver introduceret til arbejdet og oplært i brug af værktøjer og metoder, så du kommer godt fra start. Derudover får du tildelt en mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling ud fra din uddannelsesplan og kompetencer.

Hvordan bliver din hverdag
Du bliver en integreret del af vores tværfaglige team, som består af dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder med varierende opgaver f.eks.:

  • Erhvervslejeret
  • Kommunalfuldmagtsproblemstillinger
  • Ejendomsjuridiske problemstillinger f.eks. hævd, servitutter, ledningsrettigheder, ekspropriationer mv.
  • Kontrakter vedr. udlejning til antenneposition, jordforpagtning og arealudlejning.

Dine arbejdsopgaver forventes at være:

  • Fortolkning af vedligeholdsforpligtelse og hjælp med at skrive vedligeholdsinstrukser til ejendomsdrift
  • Tjek af driftsregnskaber og indsigelser til driftsregnskaber
  • Udformning af simple kontrakter
  • Juridiske notater og arbejdsskabeloner
  • Ejendomsjuridiske problemstillinger

Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at spare med kolleger og faglige specialister i den øvrige del af organisationen.

Der er tale om ulønnet praktik fra 8 uger op til 6 måneder med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til studieaktiviteter.

Som praktikant i afdelingen Erhvervslejemål og Erhvervsjura bliver du en del af Teknik og Miljø, der har hovedkvarter i kontorbygningen Blixens i Brabrand ved Aarhus.

Vi søger dig der:

  • Er ved at uddanne dig til cand.jur.
  • Er nysgerrig på at afprøve teori i praksis
  • Har mod på at samarbejde med andre
  • Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har en god forståelse og flair for erhvervslejeret
  • Kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel
  • Taler og skriver flydende dansk

Øvrigt om praktikpladsen

  • For den engagerede studerende kan der være mulighed for studiejob efter praktikken
  • Der er gratis kaffe, god kantine og massageordning med medarbejderrabat
  • Der er mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø

Hvis du vil høre mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Bendorff på tlf. 30 53 33 59 eller på [email protected].

Se også vores information til studerende om Praktik i Teknik og Miljø

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen:
1. december 2026 med opstart 1. februar 2027.

Samtaler forventes at blive afholdt 10. december over middag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 1. december 2026

Afdeling: Bautavej 6, Hasle 8210 Aarhus V

Lokation: Bautavej 6

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3155795//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT