Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Job- og mestringsvejleder til Kompetencecenter Lemvig

Lemvig Kommune



Vil du have et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du gør en reel forskel for unge og voksne på vej mod job og uddannelse?
Vi søger en initiativrig, nysgerrig og fleksibel kollega, der trives med en afvekslende hverdag og har lyst til at arbejde tæt sammen med mennesker.

Du behøver ikke at have prøvet det hele før. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt, kan skabe gode relationer og motiveres af at hjælpe andre med at lykkes. Hos os skal du kunne navigere i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor nye muligheder samt udfordringer opstår undervejs.

Du får en vigtig rolle i arbejdet med borgere, som har brug for støtte, sparring og vejledning til at mestre hverdagen og finde vejen til job eller uddannelse. Samtidig bliver du en del af de praktiske aktiviteter i Kompetencecenter Lemvig, hvor fællesskab, udvikling og trivsel er i fokus.

Vi forestiller os, at du er god til at motivere andre, arbejder positivt sammen med kolleger og ser værdien i, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Du tager ansvar, er åben for nye opgaver og bidrager med energi og engagement i hverdagen.

På Kompetencecenter Lemvig arbejder vi med mennesker, der har forskellige udfordringer og behov. Fælles for dem er behovet for støtte til at komme videre mod et arbejdsliv eller en uddannelse. Derfor møder vi den enkelte med en indsats, hvor støtte, rådgivning og individuelle løsninger går hånd i hånd med fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder.

Stillingen vil primært være knyttet til ungeindsatsen i Milepælen, tilbud for 18 – 29-årige, hvor du bliver en del af arbejdet med at skabe udvikling, mestring og nye muligheder for unge. Derudover får du en alsidig hverdag med opgaver på tværs af Kompetencecenterets tilbud, blandt andet i Jobcaféen og i aktiviteter, hvor borgere afprøver forskellige arbejdsopgaver og kompetencer.

Opgaverne spænder bredt og kan blandt andet omfatte aktiviteter inden for køkken, rengøring, vedligeholdelse af udearealer samt kreative værksteder, hvor du også aktivt skal deltage i praktiske opgaver.

Du bliver en del af et engageret team, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Hos os får du mulighed for løbende at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du vil få ansvar, støtte og mulighed for at sætte dine egne styrker i spil i samarbejde med dine kollegaer. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og ønsker at udvikle dig i arbejdet med mennesker.

Bliv en del af holdet:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at skabe nye muligheder for borgere i Lemvig Kommune.

Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Klara Marie Jensen på tlf. 2226 6873.

Stillingen er en fast deltidsstilling på 30 - 32 timer pr. uge med tiltrædelse 01-01-2027 eller snarest herefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 25-11-2026.

Læs mere om Lemvig Kommune og Kompetencecenter Lemvig på www.lemvig.dk

Løn
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst samt principperne for Ny løn. Lønniveauet vil blive oplyst forud for ansættelsessamtale.

Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 20-11-2026 08:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk.

Afdeling: Kompetencecenter Lemvig

Ansøgningsfrist: 20 November 2026

Placering: Kompetenceværkstedet / Bøgelundvej 50, Bonnet, 7620, Lemvig

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lemvig Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lemvig Kommune

Hovedkontor: Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Lemvig Kommune ligger i det nordvestlige hjørne af Region Midtjylland med Lemvig som hovedby og et stort opland præget af kyst, natur og stærke fællesskaber. Som arbejdsplads består kommunen af omkring 1.700 medarbejdere, der arbejder med velfærd, service og udvikling for kommunens knap 20.000 borgere.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3155973//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT