Ingeniørpraktikant: Vil du prøve kræfter med renovering i praksis?
Bang og Beenfeldt A/S
Er du ingeniørstuderende og skal i praktik i foråret 2027? Så kom med på holdet hos Bang & Beenfeldt!
Vi arbejder med renovering og transformation af eksisterende bygninger, fra de første besigtigelser og undersøgelser til projektering, udbud og udførelse. Hos os arbejder ingeniører med forskellige fagområder, blandt andet VVS, ventilation og konstruktioner, og på tværs af vores projekter har vi fokus på at tænke bæredygtige løsninger ind i arbejdet med de eksisterende bygninger.
Du kommer ikke bare til "at kigge på"
Som praktikant hos os bliver du en del af projekterne og får mulighed for at prøve kræfter med forskellige ingeniørfaglige opgaver. Hvilke opgaver du kommer til at arbejde med, afhænger blandt andet af dit fagområde og de projekter, du bliver en del af.
Du kan fx komme til at:
- Deltage i besigtigelser og undersøgelser af eksisterende bygninger
- Arbejde med VVS-, ventilations- eller konstruktionsopgaver
- Bidrage til projektering og udarbejdelse af tekniske løsninger
- Udarbejde tegninger og modeller i Revit
- Bidrage til tilstandsrapporter, vedligeholdelsesplaner og udbudsmateriale
- Arbejde med beregninger og vurderinger i forbindelse med projekterne
- Få indblik i samarbejdet mellem rådgivere, bygherrer og entreprenører
- Være med til at undersøge, hvordan bæredygtighed og hensynet til eksisterende ressourcer kan tænkes ind i projekterne
Kort sagt: Du får mulighed for at se, hvordan det, du lærer på studiet, fungerer, når det skal bruges i virkeligheden.
Du bliver en del af holdet
Du står ikke alene med opgaverne. Vi sørger for, at du bliver godt introduceret, og du får løbende sparring med erfarne konstruktører og ingeniører.
Vi har haft mange praktikanter gennem årene, og flere er siden blevet en del af vores team. Fælles for dem er, at de har fået lov til at tage ansvar, stille spørgsmål og lære af både deres egne og andres erfaringer.
Og så lægger vi vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vores personaleklub arrangerer hele tiden gode events, du kan deltage i hvis du har lyst, som fx Go boat-ture i havnen, motionsløb og madkurser. Derudover er der både planlagte og spontane fredagsbarer , en dukkert i havnen og lignende aktiviteter, du kan deltage i, hvis du har lyst.
Mød en praktikant og kommende kollega
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være i praktik i Bang & Beenfeldt? Så kan du møde nogle af vores kolleger her
Du kan også få et godt indblik i hverdagen hos os på Instagram
Om os
Bang & Beenfeldt er en moderne virksomhed med stærke rødder i byggeriets traditioner. Siden 1974 har vi ydet byggeteknisk rådgivning, og i dag arbejder vi med de nyeste digitale værktøjer for at levere holdbare løsninger i høj kvalitet.
Vores kontor ligger i de historiske sukkerfabrikker på Christianshavns havnefront, hvor vi har skabt et inspirerende miljø med moderne faciliteter, herunder træningscenter, lækker kantine og topmoderne arbejdspladser. I dag er vi cirka 75, som både tæller konstruktører, ingeniører, arkitekter og administration, der samarbejder tværfagligt. Vores trivselsmålinger fortæller om en høj trivsel, og det er også et område, vi arbejder indgående med.
Vores hverdag er præget af tillidsfuld ledelse, frihed under ansvar og en mission om at levere renovering med respekt til vores kunder og samarbejdspartnere – i praksis vil det sige gennemarbejdede renoveringsprojekter i høj kvalitet med fokus på ejendommenes historie, omgivelser og arkitektur. For dem der bor, færdes og arbejder i dem. Og for vores fælles miljø og fremtid.
Ansøg nu
Er du vores praktikant i foråret? Så send os os din ansøgning og CV hurtigst muligt på knappen nedenfor. Vi holder samtaler løbende.
I Bang & Beenfeldt værdsætter vi mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset fx køn, alder, etnicitet og religion.
Ansøgningsfrist:
30. november 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

