Studentermedhjælper til moderation og sociale medier
Zetland
Studenter-medhjælper til moderation og sociale medier
Vi søger en studentermedhjælper med flair for kommunikation, der kan moderere, skabe dialog og både planlægge og publicere indhold på tværs af Zetlands sociale kanaler.
Deltid · København
Synes du, det er sjovt at tale med andre mennesker? Og synes du, det lyder spændende at arbejde med at skabe rammer for gode fællesskaber, så er det her job noget for dig.
Jobbet er for dig, der er god til at skrive og har en kreativ tilgang til den gode dialog. Du har øje for, hvad der virker på sociale medier, og vigtigere endnu: Du synes, det er sjovt at arbejde med tone of voice og moderation.
Hvad går jobbet ud på?
I jobbet bliver du en del af Visuelle fortællinger, der er den redaktion, som på Zetland arbejder med journalistik på sociale medier. I jobbet kommer du til at arbejde med alt fra kommunikationsflows i Instagram-DMs til at sikre den sjove og gode dialog på alt fra TikTok til Zetlands Facebook-kanal.
I jobbet kommer du til at skulle skabe rammer for den gode samtale og være i dialog med Zetlands følgere på tværs af vores sociale medier, og du repræsenterer derfor Zetland udadtil. Det betyder, at du skal kunne bruge Zetlands tone of voice og samtidig kunne balancere mellem de sjove og seriøse svar i kommentarsporene.
Du kommer til at samarbejde med hele huset, der ud over resten af redaktionen også består af blandt andet vores forlag og væksthold. Og så kommer du også til at være i tæt kontakt med support-holdet, der hver dag er i dialog med Zetlands medlemmer.
Derudover skal du være parat til at løse ad hoc-opgaver, for eksempel billedopsætning i Figma eller opsætning af kommunikationsflows i vores systemer.
Hvad skal du kunne?
Vi forventer, at du har en god sproglig forståelse, en skarp pen og kan tolke nuancer i kommentarer. Vi forventer også, at du har et solidt kendskab til platforme som Facebook, TikTok, Instagram og meget gerne også Reddit eller lignende og har en interesse for sociale medier og journalistik eller kommunikation.
Det er vigtigt, at du kan løse opgaver selvstændigt og tage ansvar for dem – og at du ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis noget er svært.
Vi ser gerne, at du:
- Er i gang med en journalistik- eller kommunikationsuddannelse (eller lignende) og har minimum 1,5 år tilbage på dit studie
- Erfaring med moderation eller anden form for community management er et stort plus
- Har kendskab til Zetland, og hvad vi står for
- Kan være kritisk tænkende og påpege, når noget ikke virker
- Er nysgerrig og stiller spørgsmål
Vi tilbyder
Fleksible arbejdstider, som du aftaler sammen med din redaktør – vi respekterer og anerkender, at dine studier selvfølgelig er din førsteprioritet. I jobbet arbejder du typisk 10-15 timer om ugen, men dette kan variere efter behov.
Et lærerigt arbejdsmiljø i et tværgående team, hvor du får indgående kendskab til forskellige visuelle værktøjer, kommunikationssystemer og -flows, sociale medier-strategi, og hvordan vores journalistik fungerer bag kulisserne.
Arbejdssted: Du arbejder i udgangspunktet fra Islands Brygge i København, men kan også arbejde hjemmefra efter aftale.
Hvad er Zetland i dag?
På Zetland arbejder vi hver dag med at finde ud af, hvordan journalistik ser ud i det 21. århundrede. Vi har omtrent 45.000 betalende medlemmer, og knap halvdelen af dem er i 20’erne og 30’erne.
Vi har ingen reklamer. Vi er kun interesserede i, at medlemmerne sætter pris på vores journalistik og derfor forbruger den. Vi er i tæt kontakt med vores medlemmer. De hjælper os med kilder, idéer, nye medlemmer, efterkritik – og af og til kommer de og holder fest med os. Det er også fællesskab, vi stræber efter skal skinne igennem på vores eksterne tilstedeværelse.
Med andre ord: Vi har store ambitioner, solide tal på bundlinjen, vækst, og vil vi ændre noget, gør vi det bare.
Hvad gør vi så herfra?
Du sender os en ansøgning og dit cv. Ansøgningsfristen er 15. december, men vi læser og holder samtaler løbende. Du skriver kort om:
- Hvorfor du gerne vil arbejde som studentermedhjælper hos Zetland
- Hvordan du forholder dig til at moderere debat og sikre en god tone online
- Et eller flere eksempel på moderation og interaktion eller indhold på sociale medier, som du synes var godt, samt hvorfor
Hvad hvis jeg har spørgsmål?
Så kan du sende en mail til leder for Visuelle fortællinger Claudia Pérez Tidmand på [email protected].
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

