Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Forsvarets Mediearkiv – historisk interesseret og struktureret

Forsvaret



Vil du være med til at formidle og bevare Forsvarets visuelle historie? Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling i København søger en struktureret og historisk interesseret studentermedhjælper til Forsvarets Mediearkiv.

Om os
Forsvarets Mediearkiv rummer Forsvarets samling af fotos og levende billeder fra både historiske og aktuelle begivenheder. Vi støtter Forsvarets Kommunikation og hjælper medarbejdere, eksterne medier og andre med at finde relevant foto- og videomateriale. Vi arkiverer foto- og videomateriale, så det er gemt for eftertiden.

  • Læs mere om os her: https://www.forsvaret.dk/da/kontakt/forsvarets-mediearkiv2/
  • Se Facebook-siden for Forsvarets Mediearkiv her: https://www.facebook.com/people/Forsvarets-Mediearkiv/61594652805140/

Som studentermedhjælper i Forsvarets Mediearkiv bliver du en del af elementet KMAS (Kommunikation, Medie, Administration og Støtte), der består af den daglige leder af Forsvarets Mediearkiv og fire andre medarbejdere, hvoraf nogle er på deltid. Du vil få kontorplads i historiske rammer på Kastellet centralt i København.

Elementet KMAS er en del af Kommunikationsafdelingen, som hører under Ledelsessekretariatet i Forsvarskommandoen. Vi er ca. 40 kolleger i afdelingen, hvoraf de fleste har arbejdsplads i Forsvarskommandoen på Holmen Kanal 9 og på Flyvestation Karup.

Om stillingen
Som studentermedhjælper skal du støtte den daglige leder af arkivet med at registrere og arkivere både nyt og ældre materiale. Der vil indgå detektivarbejde med at finde frem til tid og sted for ukendte billeder og film.

Du vil selvstændigt planlægge og publicere opslag på Facebook-siden for Forsvarets Mediearkiv. Du vil få opgaver med verificering af oplysninger om billeder og film fra frivillige eller fra kommentarer på Facebook-siden. Du får en grundig introduktion til vores arkivsystem (FYLR).

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og vi lægger vægt på, at du kan møde på faste dage og tidspunkter.

Dine primære opgaver bliver:

  • Indhentning af oplysninger om ukendte billeder og film
  • Indtastning af oplysninger og metadata om fotos og videoer
  • Verificering og tilretning af oplysninger fra frivillige om fotos og videoer
  • Gennemsyn og kvalitetssikring af foto- og AV-materiale
  • Forberedelse og publicering af opslag på Facebook-siden for Forsvarets Mediearkiv
  • Oprettelse af brugere i arkivsystemet
  • Kontakt med Mediearkivets brugere og frivillige
  • Generelle driftsopgaver på tværs af arkivets systemer og platforme

Om dig
Vi forestiller os, at du har gennemført et par år af din videregående uddannelse, er fagligt stærk og har ambitioner om at arbejde selvstændigt og vedholdende.

Vi lægger vægt på, at du har nogle af disse kvalifikationer:

  • Læser historie eller har et godt kendskab til historie – gerne med særligt kendskab til Forsvarets historie
  • Har kendskab til Forsvaret
  • Har aftjent værnepligt (særligt hvis du under din tjeneste har været PIO-hjælper i Livgarden eller har været journalist på bladet SOLDATEN)
  • Har ordenssans, stærke systematiske evner og arbejder struktureret
  • Er stærk skriftligt og hurtigt kan opsummere og beskrive indholdet af et visuelt materiale
  • Har erfaring med eller interesse for metadatering og registrering i DAM-systemer
  • Har kendskab til eller erfaring med administration af Facebook-sider
  • Er serviceminded, løsningsorienteret og bevarer fokus – også under rutineprægede opgaver

Ansættelsesvilkår
Som bachelorstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-overenskomsten).

Din ansættelse som studentermedhjælper på HK-overenskomsten er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution. Ansættelsen er tidsbegrænset til og med endt bacheloruddannelse på HK-overenskomsten.

Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Kastellet, København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Mediearkivet, Sune Wadskjær Nielsen, på telefon 40 40 19 32.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange, på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 13. december 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2027.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer: Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Ansøgningsfrist: d. 13. december 2026

Afdeling: Holmens Kanal 9 1060 København K

Lokation: København by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3157978//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT