Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til kommunikation i Røde Kors

Røde Kors



Vil du udvikle din faglighed i en humanitær organisation? Hos Røde Kors får du et studiejob, hvor du kan få sparring og ansvar, og bliver en del af en større kommunikationsafdeling med mange erfarne kollegaer.
Vi søger en nysgerrig og faglig stærk studentermedhjælper til at hjælpe vores redaktør for frivilligkommunikation med indholdet på mitrødekors.dk. Her finder vores frivillige viden, værktøjer og inspiration til deres arbejde. Du skal være med til at gøre indholdet vedkommende og let at bruge for mennesker, der bruger deres fritid på at hjælpe andre.

Dine opgaver
Du arbejder tæt sammen med redaktøren for frivilligkommunikation og får mulighed for at være med fra idé og tekst til publicering. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Finde og bearbejde relevant indhold i samarbejde med redaktøren og kollegaer i organisationen
  • Skrive og redigere nyheder og korte tekster med blik for vinkel, målgruppe og klart sprog
  • Sætte indhold op med tekst, billeder og links, der spiller sammen
  • Holde sider og vejledninger opdaterede, så de frivillige nemt kan finde den viden, de har brug for
  • Hjælpe kollegaer med at bruge platformen og bidrage med idéer til bedre digital formidling

Det håber vi at finde hos dig
Du læser måske journalistik, kommunikation eller en anden relevant uddannelse. Vi lægger vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, stiller spørgsmål og har lyst til at lære
  • Skriver klart og sikkert på dansk og interesserer dig for sprog og målgrupper
  • Har lyst til at komme med idéer og tage imod faglig sparring
  • Arbejder grundigt og tager ansvar for, at indholdet er korrekt og opdateret
  • Har lyst til at samarbejde og hjælpe andre

Erfaring med at redigere hjemmesider i et CMS er en fordel, men ikke et krav. Du bliver introduceret til vores platform og opgaverne.

Det får du
Hos os får du erfaring med at arbejde med strategisk kommunikation i en humanitær organisation - at vinkle en historie, prioritere information og skrive til en konkret målgruppe. Du får løbende faglig sparring fra vores redaktør og indblik i, hvordan en humanitær organisation arbejder med kommunikation på tværs af kanaler og målgrupper.

Du bliver en del af et team med kollegaer, der arbejder med journalistik, presse, grafik, video og kommunikationsrådgivning. Du vil også bidrage til andre kommunikationsopgaver i afdelingen, fx research, indhold til sociale medier eller kampagner. Vi ser sammen på, hvad der passer med afdelingens behov og dine interesser.

Vi er ambitiøse, har let til grin og prioriterer at være sociale sammen. Du bliver også en del af vores student- og praktikantgruppe, som mødes til faglige og sociale arrangementer.

Praktisk om stillingen
Arbejdsstedet er Blegdamsvej 27, København Ø. Stillingen er 15 timer om ugen med opstart 1. februar 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med HK og AC, afhængig af hvor langt du er på din uddannelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktøren for frivilligkommunikation, Søren Lauridsen på telefon 5369 1559.

Sådan søger du
Vi vil gerne lære dig og din måde at gå til opgaver på at kende. Derfor beder vi dig sende dit CV og svar på de tre spørgsmål nedenfor. Du skal derfor ikke skrive en traditionel ansøgning.

Skriv kort med dine egne ord, og brug konkrete eksempler fra dine egne erfaringer. De kan komme fra studiet, et fritidsjob, en fritidsinteresse eller hverdagen.

    • Hvilken af opgaverne i opslaget har du mest lyst til at prøve kræfter med, og hvorfor? Fortæl om en konkret oplevelse, der siger noget om din interesse.
    • Fortæl om en gang, hvor du skulle gøre noget kompliceret forståeligt for andre. Hvem skulle forstå det, og hvad gjorde du for at få det til at give mening?
    • Hvad kan du godt lide at lave, når du har fri og skal slappe af?
    Send dit CV og dine svar via vores rekrutteringssystem senest 1. december 2026. Vi holder samtaler i uge 50.

    Vi glæder os meget til at høre fra dig!

    Afdeling: Engagement

    Ansøgningsfrist: 01 December 2026

    Placering: Blegdamsvej, 27, 2100, København

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Røde Kors



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 01.12.2026
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Røde Kors

    Hovedkontor: Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

    Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

    Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

    Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://studerendeonline.dk/job/3158446//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
    HPT