Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Relationsstærk Pædagog til Helhedstilbud Valhøj

Rødovre Kommune



Er du pædagog og brænder du for relationsarbejde, specialpædagogik og tværfagligt samarbejde?

Så er det måske dig, vi søger på Helhedstilbud Valhøj.

Vi søger en pædagog til en fast stilling med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Helhedstilbud Valhøj er en del af Rødovre Kommunes specialpædagogiske center og er aktuelt normeret til 20 elever med en udvidelse til 30 elever fra 2027.

Vores elevgruppe er mangfoldig og består af børn og unge med forskellige kognitive forudsætninger, diagnoser, sociale og emotionelle udfordringer samt skolefravær eller skolevægring. Fælles for eleverne er, at de har behov for en individuelt tilrettelagt indsats i et specialiseret lærings- og udviklingsmiljø.

Vi arbejder helhedsorienteret med afsæt i den enkelte elevs ressourcer, behov og udviklingsmuligheder. Det betyder, at tilbud, indsatser og læringsmiljøer løbende tilpasses både den enkelte elev og det fællesskab, eleven indgår i. Derfor er fleksibilitet, relationskompetence og et tæt tværfagligt samarbejde afgørende elementer i vores praksis.

Vi søger en pædagog, der:
· er stærk i relationsarbejdet og kan skabe tryghed, tillid og udviklende fællesskaber
· møder eleverne med ro, nærvær og faglig refleksion, også når situationerne bliver komplekse
· kan skabe struktur og forudsigelighed samt tilpasse sig en hverdag, hvor planer og behov kan ændre sig
· trives i et miljø, hvor samarbejde på tværs af faggrupper er afgørende for elevernes udvikling
· har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med lærere, pædagoger, medhjælpere, PPR og øvrige samarbejdspartnere
· ser værdien i løbende faglig udvikling og refleksion over egen praksis

Erfaring fra specialområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din faglige nysgerrighed, dit menneskesyn og din lyst til at gøre en forskel for elever med komplekse behov.

Dine opgaver:
· understøtte elevernes trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder gennem målrettede pædagogiske indsatser
· arbejde med relationer, kommunikation, struktur og sociale fællesskaber
· støtte eleverne i undervisning, pauser og øvrige aktiviteter gennem hele skoledagen
· bidrage aktivt til planlægning, evaluering og udvikling af den pædagogiske praksis
· samarbejde tæt med forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere om elevernes trivsel og udvikling

Vi tilbyder:
· et lille og engageret arbejdsfællesskab med stærke relationer og høj faglighed
· mulighed for at gøre en mærkbar forskel i elevernes hverdag og udvikling
· tæt sparring og et stærkt tværfagligt samarbejde omkring kerneopgaven
· forberedelsestid som en integreret del af arbejdet med balance mellem fælles mødetidspunkter og individuel fleksibilitet
· en arbejdsplads med plads til faglig refleksion, udvikling og medbestemmelse
· en hverdag præget af variation, fleksibilitet og mulighed for at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil

Ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men ansættelsesgraden kan aftales, herunder mulighed for deltid.
Tiltrædelse: 1. januar 2027

Ansættelsesproces:
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.
Ansættelsesforløbet afsluttes senest i uge 48, 2026, hvor den endelige kandidat udvælges.

Ansøgningsfrist:
Ansøgninger behandles løbende, og opslaget lukkes senest i uge 48.

Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at opleve Helhedstilbud Valhøj, inden du søger, er du meget velkommen til at aftale et besøg.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingleder Daniel Kiefer Møller på tlf. 21544390.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Hovedkontor: Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Rudersdal Kommune ligger i Nordsjælland og omfatter blandt andet Birkerød, Holte, Nærum og Vedbæk. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at levere velfærd, service og udvikling til borgere og lokalsamfund og lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3158610//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT