Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Junior Forretningsudvikler

Jyske Bank



Har du lyst til at arbejde med markedsanalyser og databehandling for at dække behov inden for forretningsudvikling? Har du lyst til at arbejde med kvalitetssikring og en masse forskelligartede opgaver?

Så er vores stilling som Junior Forretningsudvikler (Studentermedhjælper) i Pris Teamet den helt rigtige mulighed for dig.

Byg videre på din faglige viden
Som Junior Forretningsudvikler vil du blive en del af udviklingsorganisationen i Jyske Bank. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med forretnings- og udviklingsfolk, som er specialister på deres felt. Du vil skulle assistere vores udviklingsteams med mange forskelligartede opgaver, og du får mulighed for at teste og udvikle dine faglige såvel som personlige evner.

Du vil kunne se frem til en arbejdsdag med alt fra at sikre orden i registreringer til at arbejde med forretnings- og dataanalyse. Det kan blandt andet være:

  • indsamling og behandling af data
  • dataindtastningsopgaver
  • analyser og udstilling af data til forretningsudvikling
  • markedsanalyser af konkurrencesituationen på det danske bankmarked
  • vedligeholdelse af prisoplysninger på jyskebank.dk
  • dataindberetning til Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Velkommen til en uhøjtidelig afdeling
Pris Teamet er en del af området Daglig Bank, hvor vi er 9 teams. Vi er en del af Jyske Banks udviklingsorganisation, hvor vi udvikler bankens produkter og priser i samarbejde med vores it-leverandør Bankdata.

Du kommer til at arbejde i et ungt og engageret team bestående af 2 andre Junior Forretningsudviklere samt 8 forretningsudviklere, der vil hinanden både fagligt og socialt.

Som Junior Forretningsudvikler i Pristeamet kommer du til at løse opgaver på tværs af området i samarbejde med de enkelte udviklingsteams.

I området arbejder vi ud fra agile principper og har ansvaret for prissætningen af bankens produkter og services på tværs af koncernen. Vi har også ansvaret for udvikling og forvaltning af Jyske Banks kernesystemer og processer, som bl.a. dækker kundedata og - registreringer, anti-hvidvask, systemteknisk opsætning af f.eks. konti og betalingsinfrastruktur.

Vi hører hjemme i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg midtby, hvor arbejdet også vil finde sted. Der går både direkte tog og bus fra Aarhus.

Motiveret studerende med stort gåpåmod
Som Junior Forretningsudvikler er du positiv og imødekommende. Du trives med at samarbejde, men formår samtidig at arbejde selvstændigt, og du motiveres af både nye og tilbagevendende opgaver. Du er initiativrig og god til at sætte dig ind i nye ting.

Derudover forventer vi, at:

  • du læser på en videregående uddannelse på et økonomistudie og har minimum to år tilbage af din uddannelse
  • du har mulighed for at arbejde 15 timer om ugen fordelt på 2 dage ved siden af din uddannelse. Vi er naturligvis fleksible omkring ferieperioder og eksamen med mulighed for at arbejde mere og mindre.
  • du har stor interesse for at indsamle og bearbejde både kvalitative og kvantitative data ud fra en metodisk tilgang
  • du har et godt overblik og er ansvarsbevidst i forhold til deadlines og aftaler
  • du har gode kommunikative færdigheder både mundtligt og skriftligt – og du formår at videreformidle dine resultater til forskellige målgrupper
  • du arbejder effektivt i Excel og PowerPoint, og kendskab til SAS eller SQL vægtes positivt.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 3. december. Ansøgninger bliver behandlet løbende. Har du spørgsmål til rollen er du velkommen til at kontakte Leder og Product Owner, Simon Djernes Pedersen.

Ansøgningsfrist: d. 3. december 2026

Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Lokation: Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.12.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3159231//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT