Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ansvarlig for persondatabeskyttelse (Studentermedhjælper)

CLEVER A/S



Vi leder efter dig, der er nysgerrig på GDPR, databeskyttelse og håndtering af persondata, og som vil være med til at beskytte Clevers data.

Din rolle
Som studentermedhjælper inden for persondatabeskyttelse bliver du en vigtig del af Clevers arbejde med GDPR og ansvarlig håndtering af persondata. Du kommer til at arbejde med de processer og opgaver, der sikrer, at vi overholder reglerne i praksis og passer godt på de oplysninger, som kunder, samarbejdspartnere og kollegaer betror os.

Du vil prøve kræfter med både juridiske, administrative og procesrelaterede opgaver. Noget af arbejdet handler om faste driftsopgaver, mens andre opgaver kræver, at du undersøger en problemstilling, skaber overblik og finder den rigtige løsning. Kort sagt får du mulighed for at få hænderne ned i det praktiske GDPR-arbejde og blive klogere på, hvordan databeskyttelse fungerer i en virksomhed med mange kunder, systemer og processer.

Stillingen er på 15-20 timer ugentligt. Vi ved godt, at studielivet kan kræve stabilitet, så det forsøger vi at imødekomme, så du kan få din hverdag med arbejde og studie til at hænge fornuftigt sammen. Det er en studentermedhjælperstilling, og derfor er det nødvendigt, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.

Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Når vi kalder rollen ”studentermedhjælper”, er det, så du og resten af verden ved, hvem vi leder efter. Men når du starter hos os, bliver din profil ”Ansvarlig for persondatabeskyttelse” – for det er netop det, du er.

Din hverdag
Din hverdag vil være fyldt med persondata. Mere konkret betyder det:

  • Håndtering af henvendelser fra registrerede
  • Håndtering og dokumentation af hændelser
  • Opdatering og vedligeholdelse af dokumentation for behandlingsaktiviteter
  • Gennemførelse af basale tilsyn med databehandlere
  • Kvalitetssikring af processer og dokumentation

Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:

  • Er i gang med en uddannelse, der giver dig juridiske kompetencer
  • Har en nysgerrig, analytisk og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver
  • Har sans for detaljen og trives med at skabe overblik
  • Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

Vi bliver ekstra begejstrede, hvis du:

  • Har kendskab til persondataret
  • Har arbejdet med eller kender til Risma
  • Har interesse for samspillet mellem processer, systemer og databeskyttelse

Dit team
Du bliver en del af team Forretningsudvikling og Jura, hvor vi er 10 kollegaer med fagligheder inden for blandt andet strategi, ESG, forretningsudvikling og jura.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Clevers ansvarlige for GDPR, som bliver din nærmeste sparringspartner. Samtidig får du kontakt med mange forskellige dele af organisationen, fordi databeskyttelse er noget, vi arbejder med på tværs af hele Clever.

Medledelseskomeptencer (vi er nemlig organiseret anderledes)

  • Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål• Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence

• Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær

Oveni din rolle vil du også blive en del af en større fusion, da vi er i gang med at skabe et nyt selskab sammen med Andel Energi og Watts. Det betyder, at du skal være klar på en hverdag, hvor der sker forandringer både organisatorisk og fagligt. Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig på de muligheder, der opstår, når noget nyt bliver bygget op.

Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning.

Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.

Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever

Vi glæder os til at høre fra dig!

~Ansøgningsfrist: d. 13. december 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos CLEVER A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


CLEVER A/S

Hovedkontor: Støberigade 14, 2450 København SV

CLEVER har siden 2009 banet vejen for fremtidens bæredygtige mobilitet og har etableret Nordens største sammenhængende hurtig-opladningsnetværk til elbiler i Danmark, Sverige og Nordtyskland. CLEVER er blandt andet kendt for sine partnerskaber med forskellige bilproducenter i at udvikle og tilbyde innovative kunde-centrerede opladnings-løsninger, som for eksempel ‘CLEVER Unlimited’.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3159515//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT