praktikant til kommunikation og udvikling
Frivilligcenter Aarhus
Frivilligcenter Aarhus søger praktikant til kommunikation og udvikling
- med mulighed for studiejob efterfølgende
Vil du bruge dine kompetencer inden for hjemmesider, SoMe, layout og formidling, med en god sag som omdrejningspunkt? Frivilligcentret leder efter en praktikant til forårssemesteret 2027, der har lyst til at udvikle, skabe indhold, fortælle historier og være med til at optimere vores kommunikation – alt sammen for at styrke foreningslivet og hjælpe sårbare og udsatte mennesker.
Dine arbejdsopgaver
Frivilligcenter Aarhus er paraply- og interesseorganisation for de frivillige sociale foreningsliv. Vi har over 200 medlemsforeninger og et stort netværk af samarbejdspartnere. Vores tilbud om lokaler, kurser, netværk, rådgivning og andre gode ting bruges hver eneste måned af tusindvis af frivillige, ildsjæle og udsatte mennesker. Vores kommunikationsindsats handler i sidste ende om at synliggøre både Frivilligcentrets og de mange gode foreningers tilbud, så vi gør mest muligt gavn – og samtidig at engagere flere ressourcer og samarbejdspartnere i det vigtige arbejde. Dine opgaver vil være følgende:
- Bidrage til design og udvikling af ny digital platform for samarbejde mellem erhvervsliv og foreningsliv, i samarbejde med lokal webudvikler, herunder at udarbejde indhold til platformen.
- Udvikle og afprøve kommunikation og kanaler målrettet virksomheder i udviklingsprojekt om ESG/CSR
- Drift og udvikling af Frivilligcentrets hjemmeside, herunder arbejde med ny hjemmeside i løbet af foråret
- Udarbejde og udsende månedlige
- Forberede og poste indhold på sociale medier, og eventuelt lave og implementere ny strategi for SoMe.
- Implementere vores nye visuelle identitet i fx skilte, informationsmateriale, plakater og præsentationer.
- Forberedelse og layout af kursuskatalog, årsberetning og lignende.
- Bidrage til nytænkning af synlighed og formidling af både Frivilligcenter Aarhus og vores 200+ medlemsforeninger og deres tilbud.
Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine interesser, kompetencer og ønsker til praktikforløbet – og der er også mulighed for at blive tilknyttet andre indsatser eller projekter. Man får naturligvis introduktion til og støtte til alle sine opgaver.
Vi forestiller os, at du…
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (DMJX, virksomhedskommunikation, journalistik, multimediedesign eller lignende) eller har solid erfaring med diverse kommunikationsopgaver.
- Kan arbejde selvstændigt, holde overblik og er struktureret.
Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med eller indblik i foreningsliv og/eller projektarbejde.
Hos os får du
- Et meningsfuldt praktikforløb, hvor du spiller en central rolle i at styrke og udvikle det frivillige sociale foreningsliv.
- Mulighed for efterfølgende studiejob.
- Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver.
- Stor mulighed for indflydelse på dine opgaver.
- Kendskab til og netværk indenfor NGO-området.
- Faglig sparring med kollegaer og løbende støtte fra praktikvejleder.
Vi er et lille sekretariat bestående af en leder, 7 medarbejdere og 1-3 andre praktikanter. Derudover indgår der også en gruppe af frivillige. Vi er en uformel arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og det sociale vægtes højt.
Det praktiske
Praktikstillingen er på 25-37 timer om ugen med flekstid. Der kan forekomme møder i aftentimerne. Stillingen er som udgangspunkt fra start februar til sommerferien. Vi er fleksible i forhold til undervisning og eksaminer. Praktikken er ulønnet. Umiddelbart efter praktikken er der mulighed for ansættelse i studiejob resten af din studietid. Din daglige arbejdsplads bliver Frivilligcenter Aarhus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning med dit CV til Kelly Aagaard på hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kelly på samme mailadresse eller på telefon 51 91 92 64.
Om Frivilligcenter Aarhus
Frivilligcenter Aarhus er en paraplyorganisation for det frivillige sociale arbejde i Aarhus Kommune. Vores arbejde består dels i at understøtte det frivillige og foreningsliv og dels i at arbejde med brobygning og udvikling. Du kan læse mere om Frivilligcentret på www.frivilligcenteraarhus.dk

