Studentermedhjælper til Kreditrapportering og Styring
Nykredit
Er du detaljeorienteret, analytisk dygtig og tager ansvar for dine opgaver? Og er du nysgerrig efter at lære den finansielle sektor at kende indefra? I Kreditrapportering og Styring er vi optaget af at passe godt på Nykredit-koncernens udlån og informere koncernen om, hvordan makroøkonomiske begivenheder påvirker kreditrisikoen. Vi leder efter en studentermedhjælper, der vil være med til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen og prioritere et godt kollegaskab.
Som studentermedhjælper bliver du en del af Porteføljedata & Analyse, som løbende rapporterer om den aktuelle sammensætning og størrelse af Nykredit-koncernens kreditrisiko og analyserer aktuelle makroøkonomiske begivenheder. Rapporteringen går til Nykredit-koncernens øverste ledelse og myndighederne. Derudover udarbejder teamet løbende analyser, som indgår i koncernstrategiske oplæg om tilpasning af kreditpolitikken. Analyserne anvendes eksempelvis til justering af risikospredningen på tværs af brancher.
Du bliver også en del af Nykredit-koncernen, hvor vi bl.a. lover muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Det vil du også opleve gennem vores studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med fx vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre studentermedhjælpere fra hele koncernen.
Motiveres du af at arbejde med data og finansielle problemstillinger?
Så er du landet rigtigt. Som studentermedhjælper hos os kan du blandt andet se frem til at:
- Bearbejde data i SAS og udarbejde tabeller og figurer i Excel og Power BI til brug for branche- og kreditanalyser.
- Deltage i udarbejdelsen af den løbende rapportering.
- Udarbejde forskellige dataleverancer.
- Bidrage til udarbejdelsen af præsentationsmateriale i PowerPoint.
- Indsamle offentligt tilgængelige data om makroøkonomiske tendenser.
- Bidrage til løsningen af forskellige ad hoc-opgaver.
Arbejdstiden er gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen og fordeles som udgangspunkt over to dage. Der er mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder og ferier, men vi forventer samtidig, at du har en fleksibel indstilling til opgaver og bidrager ekstra i perioder med spidsbelastning.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du er på andet eller tredje år af en lang videregående økonomisk uddannelse, fx stud.polit., stud.merc. eller stud.oecon., hvor du har stiftet bekendtskab med finansielle problemstillinger.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har interesse for at arbejde med og fordybe dig i data.
- arbejder analytisk og omhyggeligt med dine opgaver,
- tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs,
- kan formidle dine resultater klart og samarbejde med forskellige kolleger i organisationen,
- jar erfaring med Office-pakken, særligt Excel og PowerPoint,
- kan kommunikere flydende på dansk i skrift og tale.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAS, Power BI eller andre programmeringssprog, men det er ikke et krav.
Dit nye team
Du bliver en del af Porteføljedata & Analyse, som hører til Kreditrapportering & Styring. Afdelingen består af 18 fuldtidsansatte og fem studentermedhjælpere fordelt på tre teams. To teams har adresse i Nordhavn i København, mens ét team har adresse i Aalborg.
Du får din daglige arbejdsplads i København og bliver en fast del af teamets hverdag. Du får ansvar for faste driftsopgaver, men der vil også være mulighed for at deltage i løbende ad hoc-opgaver. Vi prioriterer faglig sparring og giver dig mulighed for at lære af erfarne kolleger og udvikle dine kompetencer.
Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at forme din karriere i Nykredit-koncernen. Efter endt uddannelse vil det være muligt at søge en graduate-stilling i Nykredit-koncernen.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os, kreditspecialist Torben Steen Steensen på telefon 44 55 57 85 eller analytiker Emilie Elisabeth Dalhoff på telefon 44 55 22 90, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dit karakterbevis.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

