New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

HTML og CSS Praktikant – GroupM Copenhagen, Denmark

GroupM Danmark



Position at GroupM

Vi søger en HTML- og CSS-kyndig praktikant til GroupM i efteråret 2024.
Er du en digital tryllekunstner med et ønske om et praktikophold, der giver gode karrieremuligheder? Så er denne stilling i Addressable Content måske en mulighed for dig.

Hvad skal du lave?
Som praktikant i afdelingen Addressable Content hos bureaugruppen GroupM vil du indgå i vores specialistenhed, hvor vi håndterer og optimerer digitale kampagner på tværs af alle kanaler.

Dine opgaver kommer til at bestå i at hjælpe til med opsætning, kodning, optimering og vedligehold af vores DCO (Dynamic Creative Optimization) produkter, i samarbejde med vores dygtige specialister.

Lidt om DCO: DCO er en førende, datadrevet marketingsteknologi, der kort sagt handler om at bygge dynamiske bannere med utallige variable, der auto-justeres ud fra brugernes adfærd. Det kommer du til at lære meget mere om i dit praktikophold hos os i Addressable Content.

Hvem vi forestiller os, du er:

  • Du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, gerne inden for digitale medier, IT eller multimediedesign.
  • Du er erfaren inden for kodning. Primært inden for HTML, CSS og Javascript.
  • Du har erfaring med at bruge Excel og/eller Google Sheets.
  • Du er god til at samarbejde på tværs af teams og er nysgerrig på at lære mere.
  • Du har en stærk faglighed og holder dig ikke tilbage for at byde ind med egne idéer, løsninger og kreative inputs.
  • Du har grafiske evner – fx erfaring med Figma, Adobe programmer eller lignende.
  • Du er klar til at deltage i de fedeste sociale arrangementer.

Vi tilbyder dig...

  • En mulighed for at afprøve dagligdagen på et stort bureau med et globalt netværk.
  • Et praktiksted, hvor der både er plads til et højt fagligt niveau, men også socialt samvær.
  • Gratis morgenmad og frokost, samt frit forbrug af frugt, snacks, sodavand, kaffe og te.
  • En fælles onboarding for alle praktikanter, case competition og mulighed for at få sociale relationer på tværs af bureauet.

Hvem er vi?
GroupM er verdens største bureaugruppe inden for digital markedsføring og kommunikation - med branchens dygtigste og mest passionerede specialister og generalister.

GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk inden for hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation.

I Addressable Content teamet arbejder vi med alle de nyeste teknologer inden for datadrevet marketing samt hjælpe en lang række forskellige virksomheder – vores kunder – med at designe og eksekvere deres digitale marketing kampagner i form af DCO. Du får adgang til store mængder af data og bliver lært op i systemer og platforme, som hjælper dig med at omsætte data til eksekverbare forbrugsindsigter samt strategier & kreativer mod målgrupper og segmenter for nogle af Danmarks største virksomheder.

Forløb
Som praktikant i GroupM København bliver du ansat i et 4-5 måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Holmbladsgade 133 i København S. Der er mange muligheder hos os, hvis du er klar på det. Vi forventer dog også, at du udviser engagement, tager initiativ og har en naturlig interesse for marketing og IT.
Resten skal vi nok lære dig.

Praktikforløbet er med opstart mandag d. 19. August 2024 - d. 20. December 2024.
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen. Vi tilpasser forløbet, så det passer med dit studie og eventuelle fritidsjob. Praktikforløbet er ulønnet – men der vil være masser af spændende udfordringer, gode kollegaer og gratis morgenmad og frokost. Og hvem ved, måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!

Ansøg nu
Har vi fanget din interesse? Så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende og indgår aftaler, når vi har fundet de rette kandidater, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til ansøgningen eller andet, så er du velkommen til at kontakte vores Talent Team på [email protected], eller læse mere på https://www.groupm.dk/praktik/

#LI-DJ1

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GroupM Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GroupM Danmark

Kristen Bernikows Gade 1, 4. sal, 1105 København K

GroupM er Danmarks største mediebureau-gruppe bestående af Wavemaker, MediaCom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group og Xaxis. GroupM’s fornemmeste mål er at skabe fordele for vores annoncører via samarbejdet med gruppens bureauer. Det gør vi blandt andet gennem skala, finansiering, trading samt udviklingen af unikke mediepartnerskaber og egne værktøjer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/1856200//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT