Studiepraktikant til vores internationale arbejde
VedvarendeEnergi
Drømmer du om at arbejde med klimatilpasning i Østafrika? Så er du måske vores nye studiepraktikant.
Sted: Aarhus. Ansøgningsfrist: 11. november 2024 kl. 12.00
Du bliver en del af vores internationale team, som i samarbejde med lokale civilsamfundsorganisationer arbejder med borgerdeltagelse og klimatilpasning blandt småbønder i Kenya, Tanzania og Mozambique. Vores internationale arbejde er bl.a. finansieret af CISU med en projektprogrambevilling for 2024-2027.
Opgaverne i praktikperioden vil bl.a. være koncentreret omkring monitorering, analyse samt rapportering til donor af de fremskridt vores projekter gør. Dine konkrete opgaver bliver planlagt sammen med dig og med udgangspunkt i dine faglige interesser og erfaringer. Vi ser dig som en ligeværdig kollega, og lægger vægt på samarbejde i vores team. Dine opgaver kan omfatte:
- Mid-term review af et Danmarks Indsamlingsprojekt i Kenya om fødevaresikkerhed for sårbare børn og deres mødre med fokus på dyrkning af ernæringsrige afgrøder.
- Impact review af vores tilgang til partnerskaber og local leadership.
- Research i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til donorer.
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af ansøgninger i samarbejde med vores partnerorganisationer.
- Kommunikation af projektarbejde, bæredygtighed og samfundsforhold i det globale syd til den danske offentlighed.
Vi tilstræber at du i løbet af praktikperioden får mulighed for at deltage i en arbejdsrejse til et af vores programlande.
Vi forestiller os, at du:
- Er kandidatstuderende på en relevant studieretning, f.eks. antropologi, human security, agrobiologi, internationale/globale (udviklings)studier eller statskundskab.
- Har erfaring med projektledelse fra en dansk civilsamfundsorganisation (som frivillig eller lønnet).
- Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.
- Har interesse i internationalt udviklingsarbejde samt at skabe meningsfulde partnerskaber mellem det globale syd og nord.
Der er tale om en ulønnet praktik på 30-37 timer om ugen. Praktikperioden løber fra begyndelsen af 2024 til sommeren 2025 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Klosterport 4F i Aarhus midtby. Vi er 16 kollegaer på kontoret, hvor arbejdsmiljøet er uformelt og arbejdstiderne fleksible. Vi bor side om side med U-huset, med et stærkt kreativt udviklingsmiljø og mulighed for at deltage i workshops og andre arrangementer.
Send din ansøgning samt CV i ét enkelt dokument til [email protected]. Ansøgningsfristen er 11. november 2024 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler senere samme uge. Eventuelle spørgsmål kan rettes til leder af international afdeling, Helle, på mail [email protected] eller programkoordinator, Ane, på mail [email protected] – skriv en mail til os, og vi ringer dig op. Vi glæder os til at høre fra dig!
VedvarendeEnergi er en uafhængig og medlemsbaseret miljø- og klimaorganisation, der tilbyder et fællesskab for alle, der ønsker at fremme en grøn og retfærdig omstilling og klimatilpasning. Vi arbejder nationalt og internationalt. Kernen i vores arbejde udgøres af troen på fællesskabernes potentiale, de borgernære løsninger og overbevisningen om, at grøn og bæredygtig udvikling ikke kun kan være forbeholdt de få – alle skal med!
Læs mere på sustainableenergy.dk og på ve.dk her.
________________________
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: