New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Eventpraktikant til Europabevægelsen

Europabevægelsen



Vil du være med til at sætte fokus på det kommende Europa-Parlamentsvalg? Har du mod på at lære om projektledelse, afholdelse af politiske arrangementer og udvikling af nye debatkoncepter?
Så er et praktikophold hos Europabevægelsen i foråret 2024 lige noget for dig! Europabevægelsen tilbyder en 5-6 måneders praktikplads i foråret 2024.

Foråret 2024 vil være ekstraordinært spændende for praktikanter, da vi kommer til at sætte hårdt ind på EP-valget, der finder sted i juni 2024. Som en del af vores team under Europa-Parlamentsvalgkampagnen vil du opleve en øget aktivitet, og det er det perfekte tidspunkt at dykke ned i politisk kampagnearbejde.

Som en del af eventteamet vil du sammen med projektlederen kobles på Europabevægelsens mange initiativer med at planlægge og afholde arrangementer og EU-debat rundt i hele Danmark. Du lærer om projektledelse samt projektstyring og får desuden et stort ansvar for at afvikle og udvikle debatarrangementer.

Du vil være med til at planlægge og afholde events på fx folkemøder og undervisningsinstitutioner. Du vil desuden blive en vigtig del af vores kampagne team og tage aktiv del i Europabevægelsens kampagne til Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Du kommer samtidig til at bidrage til den politiske kommunikation relateret til eventafholdelsen. Vi sammensætter opgaverne ud fra dine kompetencer og ønsker.

Derudover vil der også være andre opgaver i Europabevægelsens sekretariat såsom research og andre ad hoc-opgaver. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • Er struktureret og selvkørende.
  • Har erfaring med at afholde arrangementer.
  • Kender til EU og har en politisk forståelse.
  • Er udadvendt og kan tale til og med mange forskellige mennesker.
  • Har lyst til at lære men også bruge dine egne erfaringer og kompetencer i jobbet.
  • Har gyldigt kørekort.

Det vigtige er ikke din studieretning, men dit drive, menneskelige egenskaber og din lyst til at lære. Du kunne være i gang med en uddannelse i eventkoordination, statskundskab, internationale studier eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse.

Du kan forvente:

  • Gode muligheder for at afprøve din teoretiske viden i praksis.
  • Sparring og læring omkring projektledelse og afholdelse af arrangementer.
  • Udvikling af dine kommunikative kompetencer.
  • Mulighed for at skabe et solidt netværk til mange relevante aktører på den europapolitiske scene.
  • Et uformelt miljø som ofte er travlt, men også sjovt at være en del af.

Du kommer til at indgå i et lille team, hvor hverdagen til tider er hektisk, men hvor vi på tværs af vores fagligheder lærer af hinanden og har det sjovt. Tonen er uformel og du vil være en del af Europabevægelsen sekretariat på Frederiksberg.

Hvis du har spørgsmål om praktikstillingen eller ønsker yderligere uddybning, kan du kontakte projektleder og eventmanager Signe Preisler på [email protected].

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes ligeledes til Signe på [email protected]

Frist: 1. november 2023, men vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Praktikperiodens start er 2. januar eller efter nærmere aftale.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2700 medlemmer.
Læs mere på
www.europabevaegelsen.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Europabevægelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Europabevægelsen

Rosenørns Allé 35, 1.th., 1970 Frederiksberg C.

Den Danske Europabevægelse er selvstændig dansk tværpolitisk organisation. Vi samler dem, der tror på, at de europæiske lande står stærkere sammen end hver for sig. Det gælder både gennem EU-fællesskabet, Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi blander os i debatten om fælleseuropæiske problemstillinger herhjemme, vi afvikler åbne arrangementer, og vi laver oplysning for unge. Foreningen er åben for alle.

Workplace has right now 7 employees with higher educational background. In last periode they hired 2 candidates and 2 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2393924//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT