New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Marketing

Daka Denmark A/S



Er du studerende med lyst til at komme tættere på erhvervslivet gennem et studiejob? Har du lyst til at udfordre dine kompetencer indenfor et bredt udsnit af marketing-disciplinerne i praksis. Kan du bidrage til den bæredygtige agenda med dragende tekster om forretningen, og har du lyst til at opsøge den gode historie blandt kolleger og samarbejdspartnere? Så er du måske Dakas nye studentermedhjælper til marketingafdelingen

FÅ SAT DINE KOMPETENCER I SPIL

Som studentermedhjælper bliver du en del af en dynamisk marketingafdeling på to, der også bliver dine nærmeste samarbejdspartnere. Du vil referere til Communication & Marketing Manager, Søren Mohr Jensen. Som studentermedhjælper får du et unikt indblik i, hvordan en marketingafdeling, med ansvar for flere forretningsområder, fungerer, og du kommer i berøring med hele paletten af opgaver inden for marketing og kommunikation. Du får egne opgaver og ansvarsområder og har rig mulighed for at sætte dine kompetencer i spil. Vi giver dig naturligvis en grundig introduktion og oplæring i virksomheden, forretningsområderne og opgaver.

HVILKE OPGAVER KAN DU FORVENTE?

I marketingafdelingen markedsfører vi i et B2B felt, inden for Dakas fire forretningsområder. Branding og lead-generering fylder en del i vores hverdag. Vi arbejder både med klassisk og digital markedsføring, hvor vi genererer leads gennem digital og analog annoncering. Vi producerer nyhedsbreve, pressemeddelelser og er aktive på sociale medier. Du vil som studentermedhjælper skulle understøtte disse indsatser. Du vil også få ugentlige driftopgaver, såsom klargøring til medlemspakker til nye kunder, opdatering af kundelister i nyhedsbrevet og praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med messer. Derfor er det vigtigt, at du er vedholdende og trives med rutineprægede opgaver – som du også får afsluttet inden for aftalt tid. Hvis du har kreative kompetencer, er der også mulighed for prøve kræfter med billed- og videoredigering,

HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du er i starten eller midten af dit bachelorstudie inden for kommunikation, medievidenskab eller marketing og skal læse videre på en kandidatuddannelse. Din uddannelsesretning er ikke afgørende. Vigtigst er, at du har lyst til at skrive – og har lyst til at prøve kræfter med marketing. Du kommer til at arbejde med programmerne Mailchimp, SurveyXact, Activecampaign, Adobe Photoshop og InDesign samt CMS-systemerne Typo3, WordPress og DynamicWeb. Har du erfaring med disse programmer, vil det være en fordel, men ikke et krav. Du er nysgerrig og engagerende. Du har lyst til at sætte dig ind i forretningen og få indsigt i, hvordan hverdagen foregår ude på fabrikkerne – eller opsøge en kunde for at få viden til en god historie. Du er serviceminded, så det falder dig naturligt at hjælpe – både dine kolleger i marketing men også i resten af organisationen. Vi forestiller os, at du kan arbejde ca. 15 timer om ugen fordelt på enten to eller tre dage afhængig af, hvad dit studie tillader.

HVEM ER VI?

Daka Denmark A/S er en mellemstor produktionsvirksomhed med fire forretningsområder bestående af Daka SARVAL, Daka SecAnim, Daka ecoMotion og Daka ReFood. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S. Hovedkontoret for Daka Denmark A/S ligger i Hedensted lige ud til motorvejen.

I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Du kan læse mere om os på www.daka.dk.

INTERESSERET?

For flere detaljer om jobbet eller virksomheden kan du kontakte Communications & Marketing Manager, Søren Mohr Jensen, på telefon +45 51 56 47 23 eller mail: [email protected]. I din ansøgning vil vi gerne kende din motivation for jobbet, og hvad du kan bidrage med. Vedlæg også dit CV med dine kontaktoplysninger, uddannelse og arbejdserfaring, senest den 30. april. Vi glæder os til at høre fra dig!

FORVENTET OPSTART: Juni 2024

Ansøgningsfrist: 7. maj 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Daka Denmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Daka Denmark A/S

Lundagervej 21, 8722 8722 Hedensted

Daka Denmark er den nordiske del af SARIA-gruppen. Alle vores forretningsområder er specialiserede i indsamling, sikker håndtering og recirkulering af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien til produktion af bæredygtige kvalitets produkter indenfor foderingredienser, gødning og vedvarende energiprodukter som biobrændsel og biodiesel.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2539232//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT