New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Steno Diabetes Center Copenhagen søger en akademisk medarbejder med flair for sundhedsfaglig kommunikation og formidling

Region Hovedstaden



Har du lyst til at styrke kommunikationen om forsknings- og udviklingsprojekter inden for sundhedsfremme og forebyggelse i byer, boligområder og lokalsamfund? Er du god til at formidle viden, så alle kan forstå det? Så er du måske vores nye akademiske medarbejder.

Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer i Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund på Steno Diabetes Center Copenhagen søger en akademisk medarbejder til en et-årig deltidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund er en afdeling på Steno Diabetes Center Copenhagen med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på Steno Diabetes Center Copenhagen, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 70 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt et forskningsstøttende sekretariat.

Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer
Borgere & Bæredygtige Byer arbejder med at skabe gode, sunde og bæredygtige rammer, miljøer og fællesskaber for social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling i byer, boligområder og lokalsamfund i Danmark og udlandet. Vi arbejder gennem store, dynamiske partnerskaber, koalitioner og andre samarbejdsrelationer med partnere fra offentlige, civile, private og akademiske miljøer. Vi udvikler langsigtede strategier og forskningsbaserede metoder til at implementere, evaluere, forankre og udbrede komplekse, flerstrengede og tværfaglige indsatser. Vi arbejder i fronten sammen med borgere og lokale aktører for at reducere ulighed, fremme sundhed og forebygge kroniske sygdomme, og vi bruger vores viden, erfaringer og stærke samarbejdsrelationer til at påvirke lokal, national og international politik, strategi og praksis for bæredygtig social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling i byer, boligområder og lokalsamfund.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Udvikle og vedligeholde hjemmesider om gruppens projekter
  • Skrive let forståelige tekster om gruppens projekter og projektaktiviteter
  • Læse korrektur på tekster skrevet på dansk og engelsk til gruppens rapporter og nyhedsbreve
  • Udarbejde informationsmaterialer til brug i gruppens projekter
  • Udvikle layouts til powerpoints, posters og rapporter, herunder figurer, tabeller og billeder
  • Skrive pressemeddelelser og artikler til aviser og blade
  • Lave opslag på sociale medier
  • Løse forefaldende opgaver såsom mødeforberedelse, mødereferater og transskription af interviews

Din profil

  • Du har en bachelor i relevant fag, fx journalistik, kommunikation, sundhedsfremme eller dansk
  • Du har erfaring med visuel og skriftlig kommunikation og formidling
  • Du har flair for layout og design
  • Du har erfaring med udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider i fx WordPress eller Wix
  • Du har erfaring med forskellige software programmer, fx PowerPoint, InDesign eller Photoshop
  • Du har erfaring med brug af sociale medier til faglig formidling
  • Du er god til at samarbejde med medarbejdere i tværfaglige teams
  • Du er god til at sætte dig ind i opgaver og løser dem gerne selvstændigt
  • Du kommunikerer let og gerne med folk i forskellige aldersgrupper og med forskellige kulturelle baggrunde
  • Du er en udadvendt og positiv kollega
  • Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende regionale overenskomst for akademiske medarbejdere. Stillingen er på 15 timer om ugen med en tidsbegrænsning på ét år. Stillingen er placeret i forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer med reference til forskningsgruppeleder Paul Bloch. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev.

Ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde din motivation for at søge stillingen, et opdateret CV, samt dokumentation for dine uddannelser og kvalifikationer. Ansøgningsfristen er tirsdag den 30. april 2024. Jobsamtaler finder sted i begyndelsen af maj 2024.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Paul Bloch på e-mail [email protected].

Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen er et internationalt anerkendt diabeteshospital under Region Hovedstaden. Det er Skandinaviens største diabeteshospital med en tilknytning af ca. 11.000 borgere med diabetes. Hospitalet tilstræber at blive internationalt førende indenfor forebyggelse og behandling af diabetes og andre kroniske sygdomme i et sammenhængende sundhedssystem. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls Vej 83, Herlev

Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen

Ansøgningsfrist: 30 Apr 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (30 April 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2543935//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT