New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Fuldtids ph.d.-studerende (Sundhedsteknologisk profil)

Region Hovedstaden



Fuldtids ph.d.-studerende (sundhedsteknologi)
Klinik for Bevægeforstyrrelser og afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Neurocentret, Rigshospitalet
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader og Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup, søger en ph.d.-studerende fra den 1. august 2024 til en fast 3-årig stilling. Stillingen er fuldt finansieret, og du vil have din daglige forankring på Glostrup-matriklen.

Om projektet
IPARD-projektet (Improving Integrated care pathways for Patients with chronic diseases And their Relatives through a Digital solution) er et projekt finansieret af Innovationsfonden Danmark og har til formål at udvikle en digital løsning for bedre kommunikation mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer. Projektet foregår i samarbejde med Kintella Aps, der hovedsageligt er ansvarlige for at udvikle den digitale platform, Københavns Universitet samt relevante patientforeninger og kommuner.

Du vil som PhD-studerende være medansvarlig for at udvikle, teste og implementere løsningen i tæt samarbejde med en ph.d.-studerende indenfor det sundhedsvidenskabelige felt hos patienter med Parkinson, erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade. Projekterne udføres i tæt samarbejde med repræsentanter fra Kintella, relevante patientforeninger, kommuner, samt vejledere indenfor de respektive specialer. Du vil få en høj grad af medindflydelse på projektets udformning, da vi mener, at det fremmer den personlige dedikation i projektet.

Baggrund
Hospitaler og plejesektorer mangler en sammenhængende løsning til effektivt at støtte patienter med kroniske sygdomme og deres pårørende i integrerede plejeforløb. Patienter følges på sygehusklinikker, rehabilitering og kommunale plejetilbud med risiko for at vigtige data og viden går tabt under overførsler i og mellem forløbene. Derfor belastes patienter og pårørende af ansvaret for at varetage opgaver, dele viden, gentage information og sikre koordinering.

IPARD-projektet har derfor til formål at lette overgangen på tværs af hospitaler og plejesektorer med en digital løsning til at forbedre de integrerede plejeforløb for tre patientgrupper (Parkinsons sygdom, erhvervet hjerneskade, og rygmarvsskade). Desuden sigter vi mod at støtte og styrke relevante og rettidige handlinger og bistand fra pårørende til disse grupper.

Om afdelingerne
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade og Klinik for Bevægeforstyrrelser er samarbejdende centre i Neurocentret på Rigshospitalet. Begge afdelinger er beliggende i Glostrup. Afdelingerne har forskere fra forskellige sundhedsfaglige baggrunde (sygeplejersker, terapeuter, læger, logopæder o.l.), og den ph.d.-studerende får mulighed for at arbejde fra begge afdelinger, og indgå i begge forskergrupper, samt Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Som ph.d.-studerende bliver du en del af et team, der forsker på internationalt niveau. Forskningsafdelingen har i dag en professor, tre postdocs, 10 ph.d.-studerende og flere kandidater, der arbejder sammen om projekter, og du vil møde og samarbejde med disse i din daglige arbejdsdag.

Om kandidaten
Vi søger en engageret og motiveret kandidat med gode samarbejdsevner. En kandidatgrad indenfor sundhedsteknologi (medicinsk videnskab og teknologi, informationsteknologi, Sundhed og Informatik , kommunikation og systemdesign o.l.) er et krav. Det er et krav at kandidaten har uddannelse i / erfaring med brugercenteret teknologi udvikling / innovation. Erfaring med kommunikation imellem sundhedsprofessionelle og patienter er en fordel, men ikke et krav. Det vil ligeledes være en fordel at du kan dokumentere at du har haft succes med at igangsætte og færdiggøre projekter. Flere partnere er involveret i IPARD-projektet lige fra virksomheder, kommunale instanser, Københavns universitet og patientforeninger.

Gennem denne stilling får du en betydelig erfaring inden for blandt andet projektledelse, tværfagligt samarbejde, samarbejde mellem sektorer, avancerede dataanalysemetoder samt præsentation og publicering af videnskabelige resultater.

IPARD-projekterne vil blive udført i tæt samarbejde med en anden ph.d.-studerende inden for sundhedsvidenskab og relevante vejledere inden for sundhedsvæsen og teknologi. Kandidaten bliver ansat på Bodil Eskesen Centret (BEC) i afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet og indskrevet ved Graduate School of Health and Medical Sciences, Københavns Universitet.

Løn og betingelser for ansættelse
Vi stiler mod ansættelse per 1. august 2024 eller så hurtigt som muligt herefter. Løn er ift. overenskomst for det respektive felt. Stillingen er fuldt finansieret gennem bevilling fra Innovationsfonden Danmark.

Ansøgning og deadline
Afdelingerne vil gerne reflektere diversiteten i samfundet og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge uanset personlig baggrund. Send din ansøgning via linket senest den 8. maj 2024 klokken 12:00. Samtaler vil blive holdt den 15. maj 2024.

Ansøgning på engelsk skal indeholde et følgebrev med en motiveret ansøgning, et CV og eksamenspapirer (certifikater) og kan også indeholde en liste over relevante publikationer samt anbefalinger.

Yderligere information
Hvis du har yderligere spørgsmål om projektet kan du kontakte leder af IPARD projektet, Trine Hørmann Thomsen (email: [email protected]) og efterlade dit telefon nummer.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2545863//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT