New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til SoMe, politisk kommunikation og presse i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune



Har du et skarpt blik for den gode historie? Vil du prøve kræfter med alle redskaberne i kommunikationsværktøjskassen? Og kan du se en mening med at arbejde med cykelfremme og politisk kommunikation i et tværkommunalt samarbejde?
Så er du måske supercykelstisekretariatets næste studentermedhjælper!

I supercykelstisekretariatet søger vi en kommunikationsstudende, som vil hjælpe med at udbrede kendskabet til supercykelstierne og skabe politisk forankring gennem kommunikation og presse i et tværkommunalt samarbejde. Du kommer til at arbejde i et lille team i en politisk styret organisation, hvor der er høje ambitioner og rig mulighed for at byde ind og sætte sig eget præg. Vi elsker nye idéer, men vi har også et stærkt bagkatalog af content, historier og viden, der bare venter på at blive udbredt.

Om jobbet
Du får som student et indblik i at arbejde med mange interessenter og konkret erfaring med strategisk og politisk kommunikation såvel som presse og resultatkommunikation. Du får erfaring med at målrette din kommunikation til en række forskellige målgrupper og i forskellige kanaler kombineret med mere praktiske opgaver som eventplanlægning og -eksekvering. Derudover vil du blive oplært i faste opgaver som at:

  • håndtere borgerhenvendelser herunder rapportering og dialog med kommuner
  • producere og udgive indhold (tekst, grafik og evt. video) på sociale medier samt til nyhedsbreve og hjemmeside
  • udvikle og planlægge SoMe-kampagner
  • hjælpe med udfærdigelse af publikationer og andet trykmateriale

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:

  • er studerende på en relevant videregående uddannelse fx kommunikation eller journalistik fra KU, RUC eller DMJX
  • har to-tre år tilbage af dit studie og kan arbejde 15 timer om ugen
  • er en dygtig formidler på skrift og gerne også visuelt
  • er initiativrig, ansvarsbevidst, struktureret og arbejder selvstændigt
  • er indstillet på at løse mange forskellige opgaver

Om os
Supercykelstisekretariatet er det faciliterende organ for supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen – et tværkommunalt samarbejde mellem 28 kommuner og Region Hovedstaden. Samarbejdet etablerer supercykelstier i hele regionen for at skabe optimale forhold for pendlercyklister og få flere til at cykle til arbejde. Sekretariatets opgaver består bl.a. i at udbrede kendskabet til supercykelstierne og effekterne af cykelpendling, lancere nye supercykelstier og brande projektet gennem events og presse. Læs evt. mere om supercykelstisamarbejdet her.

Sekretariatet består af en sekretariatsleder, fire medarbejdere og to studentermedhjælpere. Vi er et ambitiøst team, der lægger vægt på samarbejde og på at løfte i flok. Vi sætter stor pris på godt kollegaskab og en uformel tone. Sekretariat for supercykelstier servicerer alle 28 kommuner og regionen men er placeret i Mobilitetsenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som har til huse på Islands Brygge i København S.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset fra midt august/start september 2024 til 31. dcember 2025 eventuelt med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Der kan forekomme arrangementer uden for almindelig arbejdstid, men der er også god mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Du ansættes som studentermedhjælper på gældende HK-overenskomst.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Diana Bern Skyum på 2945 3207 eller sekretariatsleder for Supercykelstierne Signe Helledi 2132 8102.

Søg via link senest søndag den 9. juni 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 13. juni.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Afdeling:
Rådhuspladsen 1, København V

Rådhuspladsen 1, København V

Islands Brygge 37, København S

Islands Brygge 37, København S

Islands Brygge 37, København S

Lokation: Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsfrist: 09 Jun 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2549597//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT