New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Chef for DR Jura

Genitor ApS



DR står midt i en rivende udvikling og digital omstilling. Selvom flow-tv stadig spiller en vigtig rolle, er en hovedopgave i stigende grad at udvikle public service-indhold af høj kvalitet, der fungerer digitalt og giver værdi til den enkelte – om det så er danske dramaserier, nyheder på mobilen eller musik i radioen. Det stiller krav til strategisk overblik og skarp juridisk rådgivning om f.eks. rettigheds- og medieretlige spørgsmål. Dette kræver en stærk ledelsesprofil, og at vores kommende chef for DR Jura motiveres af at tage ansvaret på sig.

DR er en af de væsentligste medie- og kulturinstitutioner i Danmark. Vores opgave er at understøtte det danske demokrati, dansk kultur og fællesskaber ved at give danskerne adgang til troværdige nyheder og en mangfoldig vifte af programmer på mange forskellige platforme. Det fordrer et stærkt juridisk team, der kan understøtte hele DR med kompetent og løsningsorienteret rådgivning, når det handler om ophavsret, medieret, radio- og TV-lovgivning samt et væld af andre juridiske opgaver, der spænder over alt fra markedsføringsjura til kontrakter og offentlig ret. Det kræver også, at DR Jura er på forkant med ny lovgivning fra Folketinget og EU.

Udviklingen i hele mediebranchen går kun én vej. Nye digitale muligheder, inden for streaming og senest AI, introduceres løbende. Samtidig præges markedet i stigende grad af internationale aktører, hvilket betyder, at placeringen af DR’s ­indhold er afgørende for, at danskerne fortsat kan finde og gøre brug af dansk public service-indhold af høj kvalitet. Med strategien ’Sammen om det Vigtige’ har DR sat en ambitiøs retning for DR’s udvikling til en fuldt ud digital public service-institution. Juraen spiller en vigtig rolle i denne udvikling, og chefen for DR Jura kommer derfor til at have stor betydning for eksekveringen af DR’s strategi, og for at vi lykkes med alle initiativerne i skabelsen af et digitalt DR til gavn for danskerne.

Den juridiske afdeling i DR består af 11 jurister og to studentermedhjælpere. Afdelingen præges af høj faglig ekspertise indenfor de forskellige, relevante juridiske fagområder. Alle har stor lyst og et stærkt drive til at understøtte og servicere med juridisk kompetence til hele DR – en organisation, der lever og ånder for at levere public service-indhold af høj kvalitet til danskerne 24 timer i døgnet. Det er en afdeling, som ønsker sig en stærk ledelsesprofil, der bedriver strategisk ledelse, og som hviler tilstrækkeligt i egen faglighed og derfor på bedste vis understøtter og sætter dygtige og selvkørende jurister fri – uden at slippe den fælles retning og følelsen af faglig stolthed og samhørighed.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thorsten Sparsø på tlf. 2854 3020 eller chefkonsulent i Genitor Mia Hvilshøj på tlf. 2245 1576.

Læs mere om stillingen i den udvidede job- og personprofil, som du finder her (PDF). Du kan søge stillingen via knappen nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2024 kl.10.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Genitor ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2554678//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT