New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Marketingpraktikant

Vertica A/S



Drømmer du om at lave marketing-magi i den virkelig verden? Og vil du være med til at løfte i flok og sikre, at Verticas branding bliver den fedeste?Så håber vi meget, du vil læse videre. Vi søger nemlig en marketingpraktikant, som er klar på at afprøve sine evner og lære en masse nyt.
Lokation: Aarhus
”Spændende, men hvem er I?”
Kort sagt er vi 140 e-commerce nørder. Vi har i mere end 20 år hjulpet vores kunder med at designe og udvikle e-handelsløsninger. Vores kunder tæller blandt andre virksomheder som Søstrene Grene, Hørkram, Bolia, Fleggaard og Brøderne Dahl mfl.

Men vi er ikke som alle andre. Vi er nemlig en non-hierarkisk virksomhed. Det betyder, at vi ikke har chefer. Alles meninger bliver hørt: dine idéer kan være lige så gode som alle andres – det bedste argument vinder altid.

Du vil blive en del af vores marketingteam, som består af fem kollegaer med hver deres styrker. Der er Jeppe a.k.a. Mr. Word. Med bogstavrim og kække bemærkninger styrker han vores historie på tekst. Så er der Isabel, der med sit unikke CanonR6 våben altid er på pletten og fanger alle de gode øjeblikke og fortællinger.

Så er der Kathrine Den Første (ja, der er to). Hun har det skarpeste øje for detalje og design. En blå er ikke bare blå – det er et hav af nuancer. Hun sikrer, at vi er on brand, altid. Kathrine Den Andens hjerne er krøllet. Hun står for de skæve ideer, som giver nye perspektiver og vinkler til vores brand.

Vi har også en Frida, som elsker at dykke langt ned i Google Analytics, hvor hun finder de fineste tal og grafer. Dog er Frida pt hjemme og passe sin dejlige baby, så hende må du nøjes med at høre om.

”Lyder fedt. Fortæl mere om, hvad mit job bliver?”

Vi mangler en teammate, der sammen med os har lyst til at arbejde med marketingsprojekter, der spænder fra dybdegående contentproduktion til eventkoordinering. En der bliver motiveret af opgaver som at:

  • planlægge og koordinere konferencer, kurser og workshops
  • brainstorme på idéer og input til content, annoncering og cases
  • opsætte nyhedsmails og flows i Active Campaign
  • opdatere og opsætte blogindlæg, medarbejder info etc. på website
  • optimere SEO
  • eksekvere opslag på LinkedIn, Facebook og Instagram

Din primære arbejdsplads vil være i Aarhus (vores kontor ligger lige ved ARoS), men du må også forvente enkelte dage i København, da vi også har kontor der. Vi betaler selvfølgelig for transport og logi, når du af og til skal over broen. Vi forestiller os, at du er hos fra august til og med december 2024, 4-5 dage om ugen primært mellem kl. 8.00-16.00. Men lad os snakke om det og finde en løsning, der passer for alle.

Send dit CV og din ansøgning

Og nu alt det vi gerne vil tilbyde dig

Central placering i Aarhus
Du kommer til at arbejde på vores kontor i Aarhus, nærmere bestemt Åboulevarden 69. Lige ved siden af ARoS. Her får du dit eget skrivebord sammen med teamet, og vi stiller selvfølgelig også en computer til rådighed, så du har værktøjet i orden.

Aarhus (måske) bedste frokostordning
Som praktikant indgår du i vores ret fantastiske frokostordning (hvis vi selv skal sige det). Derudover serveres der også morgenmad hver morgen, og så har vi vores ugentlige legendariske kageonsdag, hvor der serveres friskbagt kage klokken 14.

Det sociale
Sociale arrangementer holder vi mange af. Det kan være alt fra padel-turnering og GIF-bingo til byg-dit-eget-tastatur events. Desuden har vi vores årlige medarbejderweeekend i efteråret hvor vores praktikanter selvfølgelig også er inviteret til sjov, fest og socialt samvær.

Kan du se dig selv, som en del af Vertica?
Så send os din ansøgning

Du er velkommen til at kontakte Kathrine Obling, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen. Kathrine kan kontaktes på mail [email protected].
Vi indkalder løbende til samtale.

Send os din ansøgning

Læring
Praktikant
Onboarding
En god start

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vertica A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vertica A/S

Flæsketorvet 68, 1711 København

Vertica er et dedikeret e-handelshus med 100 medarbejdere. Vi har eksisteret i 20 år og sammen med Danmarks mest ambitiøse virksomheder nytænker og udvikler vi prisvindende e-handelsløsninger til B2B og B2C.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2556692//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT