New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Dygtig studentermedhjælper til Transportministeriets departement

Transportministeriet



Vil du være med til at arbejde for mobiliteten i Danmark? Så bliv studentermedhjælper i vores Kollektiv Trafikkontor.
I Kollektiv Trafikkontoret arbejder vi med politikudvikling, analyser og lovgivning. Det gælder både inden for kollektiv transport – metro, letbaner, busser– og andre former for mobilitet, der fylder mere og mere i danskerne hverdag, så som delebiler og samkørsel. Vi arbejder også med de tværgående emner på området, hvor vi blandt andet sekretariatsbetjener regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet, arbejder med takster, rejseplanen, rejsekortet og organiseringen af kollektiv transportområdet. Derudover arbejder vi med fjernbusser.

I kontoret er vi 9 akademikere, 2 studentermedhjælpere og en kontorchef. Vi har en uformel omgangstone og et godt socialt miljø.

Dine arbejdsopgaver
Den kollektive transport benyttes hver dag af mange mennesker, og området har stor offentlig bevågenhed. Vores opgaver spænder bredt – fra meget konkrete problemstillinger til større politiske aftaler med stor samfundsmæssig betydning. Vi er et udadvendt kontor, hvor samarbejde vægtes højt, og vi lægger vægt på at inddrage studenterne i kontorets forskelligartede sagsområder og opgaver. Dine opgaver vil blandt andet være at bidrage til vores arbejde med:

  • besvarelse af spørgsmål fra Folketinget
  • bidrage til sekretariatsbetjeningen af regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet
  • udarbejdelse af notater og beslutningsgrundlag
  • besvarelse af borgerhenvendelser
  • udarbejdelse af analyser
  • behandling af aktindsigtsanmodninger

Din profil
Vi søger en dygtig, samfundsfaglig studerende, der har interessere for at arbejde i et politisk miljø. Vi forventer, at du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt. Dertil er det en fordel, hvis du har erfaring med Excel. Vi ser også gerne, at du er struktureret, nysgerrig og grundig, så du hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof.

Som person er du pligtopfyldende og samarbejdsorienteret, men du har også et selvstændigt drive, der gør, at du tager ansvar og sikrer, at der sker fremdrift i dine opgaver.

Vi tilbyder dig

  • Fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid
  • Onboarding med intromøder, oplæring, introduktion til opgaver og til huset
  • Løbende kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser, som du kan deltage i, efter aftale med din kontorchef.
  • Kontorseminarer, godmorgenmøder og fredagsbarer
  • Frokostordning

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Jobstart vil være snarest muligt efter aftale.

Din arbejdstid vil være ca. 15 timer pr. uge. Ansættelsesstart er efter sommerferien, og aftales nærmere med den rette kandidat.

Da det er vigtigt for os, at studiejobbet er foreneligt med dit studie og dine eksamener, vil dine arbejdstider være fleksible og den ugentlige arbejdstid aftales med den studenteransvarlige i kontoret.

Sådan søger du
Send dit CV og ansøgning samt kopi af karakterudskrift fra din uddannelse senest den 10. juni 2024. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.

Vi opfordrer alle – uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, handicap, religion og alder – til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studenteransvarlig i Kollektiv Trafikkontoret Kristoffer Vange. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Afdeling:
Frederiksholms Kanal 27 F, København K

Ansøgningsfrist: 10 Jun 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Transportministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K

Transportministeriet arbejder med planlægning, anlæg, drift og vedligehold af det statslige infrastruktur på transportområdet samt regulering af og tilsyn med det samlede danske transportsystem. Ministeriet opfører, vedligeholder og administrerer endvidere statens ejendomme på kontor- og universitetsområdet samt regulerer rammevilkårene for byggeriet og byggebranchen i Danmark.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2566581//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT