New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Børnehuset Sundby Algård søger uddannet pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper til vores store vuggestuebørn | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Børnehuset Sundby Algård søger uddannet pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper til vores store vuggestuebørn
Vil du være på stue med børn i alderen 18-34 måneder og være med til at skabe en tryg, anerkendende, aktiv hverdag præget af sjov, glæde, organisering og impulsivitet?
Så søg stillingen som pædagog/erfaren pædagogmedhjælper i vores storevuggestue i Børnehuset, der ligger ved Sundby Idrætspark i nærheden af gode legepladser og besøgsbondegård.

Du vil arbejde på en stue, der modtager børn fra 18-måneders alderen. Børnene starter oftest i vores egen minivuggestue (tumlingestuen), der rummer børn fra 6-18 måneder. Her får børnene en god og tryg modtagelse til vuggestuelivet.

Dermed er børnene i storevuggestuen mere jævnaldrende og kan derfor bruge hinanden på kryds og tværs af gruppen. Det betyder fx, at børnene sover på samme tid efter frokost, og det derfor er muligt at organisere fælles ture med alle stuens børn om formiddagen eller opdeling i mindre grupper på tværs af børnegruppen i løbet af hele dagen.

Vi arbejder i hele huset med KIDS (Kvalitet I Dagtilbud). Det giver en fælles referenceramme, hvor du sammen med dine kolleger kan være med til at udvikle den pædagogiske kvalitet.

Du kommer til at bidrage til arbejdet med indretning af udviklende legemiljøer, børns leg, det gode relationsarbejde samt med anerkendende pædagogik i praksis. Du kommer også til at være en del af arbejdet med ugeplaner, hvor børnene opdeles i mindre børnegrupper og får tilbudt forskellige muligheder gennem dagen. Du bliver en del af en stue, der prioriterer refleksion over egen og andres praksis, hvor man løbende giver hinanden gode råd og inspirerer hinanden.

Forventninger til dig
Du kan kravle rundt på gulvet, lege og være på opdagelse sammen med børnene. Du prioriterer at ”dække op til leg”, understøtte leg og sætte leg i gang. Du prioriterer at skabe trygge pædagogiske læringssituationer i de mange daglige rutiner, der foregår, og du kan være med til at planlægge og stå for målrettede pædagogiske aktiviteter.

Du er som person rolig, har overblik og er god til at organisere. Du er stabil og pligtopfyldende og kan forvente det samme af dine kolleger. Du kan bringe dine kompetencer og ideer i spil både i arbejdet på din stue og i samarbejdet med hele huset.

Du kan følge barnets udvikling og tilpasse aktiviteter til barnets nærmeste udviklingszone og arbejde med fælles opmærksomhed, følge barnets initiativer og input og introducere nye spændende ting til fælles fordybelse.

Vi tilbyder
Du vil arbejde i et hus med syv stuer, hvor vi samarbejder og arbejder med fælles temaer på tværs af huset.

Du kommer til at arbejde i vuggestueafdelingen, der har egen legeplads. Du kommer på stuen til at arbejde sammen med to dygtige og engagerede kolleger; en uddannet pædagog og en pædagogmedhjælper. Der er et tæt samarbejde med nabostuen, hvor der arbejder to uddannede pædagoger og en musikpædagog, hvilket giver gode muligheder for aktiviteter på tværs af stuer.

Vi har god humor og kan have det sjovt og glædes sammen med børnene. Fx kan vi have motorcykelleg om morgenen til rockmusik, og vi danser som minimum hver fredag. Vi kan begejstres sammen med et barn, når det fx lykkes at få trukket en strømpe på foden eller klatre op på klatrestativet.

Om Sundby Algård
Sundby Algård har flere mindre rum som to kreative rum, et tumlerum og et igangværende arbejde med at indrette et sansemotorisk rum. Vi har to Christianiacykler og flere turvogne. Vi kan bruge børnehavens legeplads og ekstra rum, og vi kan bruge fritidsklubbens gymnastiksal. Vi ligger nær gode legepladser og en besøgsbondegård.

Vi har en fagligt dygtig medarbejdergruppe bestående af pædagoger, pædagogmedhjælpere, en ergoterapeut og en psykomotorisk terapeut.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på mellem 33 – 37 timer om ugen.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Susanne Hørup på 3258 7905, tast 2 og derefter 2 for Bjørnestuen.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 16. september 2024

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 16.09.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (16 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2636591//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT