New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studerende til udvikling af projektlederværktøjer

Novafos



Vil du have studierelevant erfaring og samtidig gøre en forskel for Danmarks kritiske infrastruktur?

I Novafos er vi hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Vi er omring 450 dedikerede medarbejdere, der sikrer, at vi løfter vores del, så samfund og miljø kan trives i harmoni.
Vi leder nu efter en studentermedhjælper ca. 15 timer om ugen, der vil være en del af vores PMO (projektmodelorganisation). Du bliver en del af en lille gruppe på tre, der arbejder med metoder og værktøjer til vores +120 projektledere.

Få hands-on erfaring med projektarbejde
Hos os får du en hverdag med varierede opgaver og masser af læring. Du bliver en vigtig støtte for vores projektledere og får mulighed for at arbejde med projektværktøjer og metoder i praksis.
Du kommer bl.a. til at udvikle dig inden for:

• projektledelse
• facilitering
• kommunikation
• forandringsledelse
• data, analyse og administration

Bare rolig – vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi tilpasser dine opgaver, så de matcher dine interesser og kompetencer, og du får sparring fra erfarne kolleger undervejs.

Dine opgaver kan fx være at:
• holde styr på og opdatere skabeloner og vores projektmodel
• følge op på projektmateriale og hjælpe projektledere videre
• skrive korte nyheder til intranettet
• hjælpe med at opdatere projektdata
• klargøre kurser og workshops (og nogle gange være med selv)
• være med til at udvikle CoPilot-løsninger, der gør projektarbejdet nemmere

Hvem er du?
Der er mange veje ind i jobbet – men vi forestiller os, at du:

• er i gang med en videregående uddannelse (fx projektledelse, IT, innovation eller lignende)
• har mindst 2 år tilbage af dit studie og har lyst til at udvikle dig hos os
• er nysgerrig og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver
• er god til at skabe overblik og holde struktur
• tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
• har en positiv tilgang og lyst til at lære

Vi tilbyder
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til studie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

• Et studiejob med mulighed for udvikling
• Cirka 15 arbejdstimer om ugen, tilpasset dit skema og eksamener
• Gode ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
• Støtte til din udvikling gennem kurser, intern undervisning og netværk med andre unge medarbejdere
• Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil
• Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personale-forening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.

Ring eller skriv til os
Vi glæder os til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet.
Kontakt projektleder Gitte Meldgaard på tlf. 44208189 (dog ikke i uge 28-30 grundet sommerferie) eller send dit CV og ansøgning til [email protected] senest den 31/7-2026. Vi forventer at holde samtaler i august.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Novafos



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 July 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Novafos

Main office: Blokken 9, 3460 Birkerød

Vi ved, hvor vigtigt vand er for dig og din hverdag. I Novafos arbejder vi i døgndrift for at sikre, at der altid er rent vand i hanen, og at du kan komme af med dit spildevand, dag og nat. Også når himlen åbner sig, og regnen vælter ned over os. Vi renser dit spildevand, så det igen kan ledes ud i havet og indgå i naturens kredsløb.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2663863//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT