New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Er du studerende og har du lyst til at få indsigt i og bidrage til organisation- og kompetenceudvikling i praksis?

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)


I Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger vi lige nu en engageret og nysgerrig studentermedhjælper til vores ledelsessekretariat (LSK). Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for administration, styring og organisationsudvikling, mens du arbejder tæt sammen med gode kolleger og får en hands-on forståelse af, hvordan man skaber udvikling – både i forhold til organisationen og i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere.  

Din nye arbejdsplads

SIRI arbejder for at sikre smidig adgang til Danmark for udlændinge og deres integration i det danske samfund. Vi behandler sager om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge og udsteder opholdsdokumenter til EU/EØS-borgere. Vi er også ansvarlige for at understøtte kommunernes integrationsindsats og for forebyggelse mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Du bliver en del af ledelsessekretariatet (LSK) i SIRI. Ledelsessekretariatets opgave er at understøtte direktionens arbejde samtidig med, at vi står i spidsen for og har den koordinerende rolle i en lang række generelle opgaver og projekter på tværs af SIRIs organisation.

Vi er 12 medarbejdere i LSK med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver.

I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje og har i 2024 lagt meget energi i at udarbejde vores strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.

Det her skal du lave

Som studentermedhjælper bliver du involveret i mange af vores opgaver, og du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Stillingen er knyttet til vores Kompetence-, Organisation og Strategiteam (team KOS), hvor du bl.a. vil komme til at arbejde med:

  • planlægning og administration af kursusaktiviteter på tværs af SIRI, herunder oprettelse af kurserne i "Campus", som er en digital læringsplatform
  • oprettelse af evalueringer af vores kurser i SurveyXact
  • planlægning af og afholdelse af SIRIs onboardingsforløb, som afholdes for nye medarbejdere d. 1. hverdag i måneden
  • udarbejde oplæg og præsentationer for vores direktion mv.
  • opdatering af sider på vores Intranet efter behov, herunder opdatering af organisationsdiagram ved ændringer
  • planlægning og afholdelse af den årlige styrelsesdag

Vi mangler dig

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (samfundsvidenskabelig, HRM, organisation og ledelse eller lignende).  Vi forventer ikke, at du har erfaring med opgaverne, men du skal have lyst til at lære en masse nyt, og du skal trives med koordinering af både små og store opgaver. Du skal som minimum have ét år tilbage af dit studie.

Derudover er du:

  • nysgerrig og tør stille spørgsmål ved "plejer"
  • kvalitetsbevidst, struktureret, selvstændig og proaktiv ift. din opgaveløsning
  • god til at samarbejde, udadvendt og har en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver

Hos os får du

  • en fleksibel stilling på 15 timer om ugen i gennemsnit, så du stadig kan passe dit studie
  • mulighed for at få erfaring med organisations- og kompetenceudvikling i praksis
  • en spændende arbejdsplads med fokus på udvikling og læring, og hvor du får mulighed for at bringe dine idéer i spil

Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og et godt socialt sammenhold og glæder os til at få dig med om bord.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Anne Kathrine Ladegård Nielsen på tlf. 72 14 21 24 eller e-mail .

Hvis du skal være vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis mv. via dette link senest mandag d. 10. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 18. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

 



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Main office: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Vi understøtter uddannelsesinstitutioners og virksomheders rekruttering af velkvalificerede udenlandske medarbejdere og studerende. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi rådgiver kommuner og andre aktører om modtagelse, integration og forebyggelse, så udlændinge kan lykkes i det danske samfund.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2749610//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT