Studerende til studieadministration
Københavns Universitet
Få indsigt i jura, sagsbehandling og studieliv bag kulissen
Vil du have et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med sagsbehandling og indsigt i, hvordan et universitet fungerer bag kulisserne? Trives du med struktur, ansvar og digitale systemer? Så er det måske dig, vi leder efter i sektionen Individuel Sagsbehandling.
Hvad kommer du til at lave?
Som studerende bliver du en vigtig del af vores arbejde med de studerendes individuelle sager. Du får hands-on erfaring med studieadministration og arbejder tæt sammen med erfarne kolleger. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Hjælpe med behandling af meritsager
- Bidrage til håndtering af eksamensklager
- Hjælpe med journalisering og organisering af sager
- Assistere i forbindelse med aktindsigter
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, og du vil løbende udvikle både dine administrative og juridiske kompetencer.
Om jobbet
Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor opgaver og arbejdsformer løbende tilpasses. Det betyder også, at du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer opgaver undervejs.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og er detaljeorienteret
- Har lyst til at lære nye systemer og arbejdsgange
- Er nysgerrig på studieadministration og måske også jura
- Kan arbejde selvstændigt efter oplæring, men også samarbejde i et team
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.
Minimumstimelønnen er kr. 144,80 (1. november 2026-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
Stillingen er i gennemsnit på 12 timer om ugen og er til besættelse hurtigst muligt.
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Sådan søger du
Send via jobportalen:
- Kort motiveret ansøgning (max 1 side)
- CV
- Karakterudskrift
- Indskrivningsbevis
Ansøgningsfrist: tirsdag den 7. juli 2026
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
Så kan du kontakte sektionsleder Hannah Holm Olsen på [email protected].
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 07-07-2026
Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt
Afdeling/Sted: Uddannelse Søndre
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: