New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

JUNIORPROJEKTKONSULENT TIL LÆRINGSINDSATSEN (AARHUS, 15 TIMER/UGE)

Red Barnet Ungdom



Bliv en del af et fantastisk team
I Red Barnet Ungdom tror vi på, at forandring starter i relationer – i de frivillige fællesskaber, hvor børn og unge bliver mødt i øjenhøjde af unge frivillige, der ser dem, lytter og tror på dem. Vil du være med på holdet?

Vi søger en studentermedarbejder til læringsindsatsen på vores sekretariat i Aarhus fra august 2026.

Har du et naturligt drive, er opsøgende og god til at prioritere din tid? Kan du skabe gode relationer og har du lyst til at være ansigtet ud ad til? Er glad for at kommunikere, idérig og konstruktiv i din tilgang til dit arbejde? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

OBS: Ansøgningsfrist søndag d. 21. juni 2026.
Red Barnet Ungdoms læringsindsats har fokus på børn og unge, der kæmper med det faglige og sociale i skolen. Som juniorprojektkonsulent bliver du en del af et ungt og dedikeret team, der arbejder for at skabe og understøtte gode relationer og fællesskaber mellem frivillige og børn. Du får en vigtig rolle i at skabe synlighed om vores projekter, tiltrække unge og tiltrække frivillige til vores tilbud. Vi søger specifikt en juniorprojektkonsulent til projektet Springbrættet.

Primære arbejdsopgaver
Vi sørger for at introducere dig grundigt til dine arbejdsopgaver, som primært vil være:

  • Tiltrækning af frivillige via bl.a. oplæg på uddannelsessteder
  • Skabe synlighed om Springbrættet hos målgruppen via bl.a. oplæg på skoler
  • Introduktion, tilknytning og sparring med frivillige
  • Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter
  • Bidrag til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige og under ledelse af en konsulent
  • Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af frivillige
  • Bidrag til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.

Dine kvalifikationer

  • Du har interesse for sociale indsatser for børn og unge i udsatte og sårbare positioner
  • Det er fordel, hvis du også har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i arbejdet med børn og unge i udsatte og sårbare positioner
  • Du er i gang med en videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage
  • Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige personer internt og eksternt
  • Du er struktureret, imødekommende og har overblik
  • Du er god til at motivere andre
  • Du er anerkendende overfor målgruppen, frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer

Vi tilbyder

  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar
  • Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø
  • Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling

Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid.

OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.300 aktive frivillige mellem 15 og 30 år.

PRAKTISK INFO
Du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i Aarhus, og du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent.

Stillingen er på 15 timer ugentlig. Lønnen er 151,67 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.

Tiltrædelse: 10. august 2026.

SØG JOBBET
Send dit CV og din ansøgning i en samlet pdf-fil til: [email protected]. Skriv ”Juniorprojektkonsulent Læring, Aarhus” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: søndag d. 21. juni 2026.

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektkonsulent Asta Pilehave på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Red Barnet Ungdom



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Red Barnet Ungdom

Main office: Gammel Kongevej 60, 4. sal, 1850 Frederiksberg C

Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der igennem frivillige indsatser arbejder for at fremme børns rettigheder

Workplace has right now 13 employees with higher educational background. In last periode they hired 4 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2863140//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT